Tingl.: 6/10 1910, Anton Nielsen, Afmærkn.: MS 1915, lieutn. Lassen Jættestue i høj, der er stærkt afpløjet og udjævnet, dækker dog kammeret til sidestenenes overkant, 7 m i SSØ-NNV. Græs- klædt i ager. - Polygonalt kammer bygget af 8 sidesten (3 mod VSV, 2 mod NNV, 3 mod ØNØ). Kammeret er 2,80 m langt i NNV-SSØ. Største bredde (ved kammerets midte) er 2,20 m; mod NV er bredden 1,90 m, mod SSØ 1,25 m. Kammerets højde er 1,10- 1,20 m. - Gangen som udgår mod SSØ i kammerets længderetning er 2,35 m lang, 0,85 m bred nærmes kammeret, 0,65 m bred fjernest kammeret. Gangens højde er 0,95 m nærmest kammeret, 0,65 m fjernest. Den er bygget med 3 sten i den østlige, 4 sten i den vestlige side. - Af kammerets 2 dæksten er kun den sydlige bevaret. Stødende tæt op til denne er en dæksten over gangen bevaret. Kammer og gang er tømt til bunden.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
