0141 to jordfaste og en løs sten i højside i VNV. Set fra NV.
.
0140 to sten i højside i N. Set fra N.
.
0137 oversigt. Set fra S.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
38255
Sted- og lokalitetsnummer
050707-8
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 3 x 21 m. Græsgroet i ager. Stort tilgr. hul i top og side. Bevokset med spredte træer. (Udgr. 1874 af V. Boye).

Undersøgelseshistorie

1874
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen midterste Høi har fordum været berygtet paa Grund af Troldfolket. Følgende Sagn lever endnu i Folkemunde: En Nat kom en Karl ridende forbi Høien og saae, at den stod paa fire røde Pæle. Nysgjerrig standsede han sin Hest for at see Troldene dandse i Høien, da en af disse gik hen til ham med et Guldbæger og bød ham drikke deraf. Men i det samme raabte en Stemme inde fra Høien:"Drik ikke!" og han gjød Drikken over Hestens Hale. Stemmen raabte da til ham:"Rid ad det Bolde (i.e: over pløiet Jord) og ei ad det Holde!", hvorpaa han red afsted med Bægeret, medens en anden Stemme raabte:"Eenbeen løb!" Rigtignok maatte Eenbeen, der gav sig til at forfølge Karlen, hver Gang løbe omkring Plovfurerne men var nær ved at indhente ham, indtil Karlen kom til den nærmeste Kirke. Lige ved at blive indhentet lovede han da at ville skjænke Kirken Bægeret, hvis han undslap. Da han kom hen til Kirken, stod Døren aaben, han red da lige op til Alteret og satte Bægeret derpaa, og dermed var Troldens Magt knækket.
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj c 3 M. høj, Diam c 21 M. Udgravet med et 11 M. stort Hul. Siderne er ret stejle, i Nord ses antagelig 4 Randsten. Udgravet 1874 af V Boye for Herlufsholm, i hvis Oldsagssamling Fundet opbevares under No 939-54. Ifg Boyes Beretning i Herlufsholms Fundprotokol er Højen opført i 2 Sæt. I den ældre Høj fandtes 4' syd for Midten en Stenkiste af utilhugne Rullesten fra haandsten til Mands Løft, den var næsten cirkelrund 3' høj, 23' i Omfang, NV-SØ 7 1/4', NØ-SV 6 1/4'. Dækket bestod af mindre Haandsten og en større Sten i Midten, Bunden af mindre ikke flade Sten. Den [det] indre Gravrum var 4 3/4' langt og ved Midten 2' bredt, delt fra NV-SØ i 2 Halvdele ved en Række i Ler lagte mindre Sten, hvert af Rummenes Bredde ved Midten var 1 3/4'. I begge Rum laa brændte Ben og Trækul paa et 2'x1 1/2' stort Stykke ved Midten, Ben og Kul har været dækket af korte Træplanker. Mellem Benene laa i sydvestre Rum en Bronzesav og Dele af en Syl eller Naal, i det nordøstre Rum en Bronzekniv, Syl og Dobbeltknap. I den ældre Del af Højen fandtes endvidere et Lerkar, omgivet af mindre Sten og indeholdene mellem Trækul og brændte Ben en Bronzenaal. 3' oppe i Højen paa Grænsen mellem den ældre og yngre Høj stod en Stenkiste, bestaaende af 20 Haandsten af Mands Løft og en Mængde mindre Sten. Udvendig var den segmentformet med Korden i VNV-SSØ(!), 5 1/2' lang, 3 1/2' bred og 2' høj. Af de større Sten var 9 Dæksten. Fra VNV-ØSØ var Gravrummet 3' langt, 1'10" bredt. I Kisten fandtes mellem brændte Ben Brudstykker af en Bronze-Spiralarmring, en Spiralfingerring, en Dobbeltknap og et stykke Guldblik. I den yngre Høj, 6' over Bunden, 1 2/3' under Topppen sees mod Syd en Stenkiste i Lighed med de 2 andre, men delvis forstyrret. 7 store Sten stod i Oval med Længderetning SØ-NV. Udvendig 5' lang 3 1/2' bred. Mellem brændte Ben og Kul fandtes her en Bronzekniv og en Pilespids af Bronze. (Uddrag af Boyes Beretning).
1914
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 3 x 21 m. Græsgroet i Ager. Stort tilgr. Hul i Top og Side. Bevokset med spredte Træer. (Udgr. 1874 af V. Boye).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. To jordfaste sten i højside i nord kan være randsten, ligeså to jordfaste sten i højside i VNV. En løs sten i højside i VNV.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links