Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 342424
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040108-1
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Ballehøj
Herredstegninger
Original fredningstekst
Tingl.: 12/3 1891 Gdr. Kristian Larsen i henhold til reserva- tion i skøde fra Sorø Akademi Høj, "Ballehøj", 1,7 x 16 m. Kammer i retning af Ø-V dannet af 5 bæresten. Ingen dæksten. Toppen af 8 randsten ses. Mod V er højen en del afgravet og mod Ø noget nedpløjet. Mærkestenen hælder lidt vel rigeligt mod syd. Burde rettes ved lejlighed.
Undersøgelseshistorie
- 1882
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt Gravkammer indesluttet af en rund Jordhøj. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj "Ballehøj", 1.7 x 16 m. Kammer i Retning Ø - V., dannet af 5 Bæresten. Ingen Dæksten. Toppen af 8 Randsten ses. Mod Vest er Højen en Del afgravet og mod Øst noget afpløjet. Mærkestenen hælder lidt vel rigelig mod Syd. Burde rettes ved Lejlighed.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBallehøj, 1,9 x 16 x 11 m. Højen måler ca. 1,7 x 16 x 11 m i N-S'lig retning. Der er ikke pløjet for tæt på højen for nylig. Omtrent i midten er et aflangt kammer Ø-V, det består af 1 bæresten mod N, 1 V, 2 S og 1 Ø, mål ca. 1,5 x 0,5 m (stenene er noget forskubbet p.g.a. træer antagelig). Der ligger nogle marksten op ad højside, ikke påtalt (af ældre dato - ikke så mange). Der ses 8 randsten i nærmest kredsform om kamret. Højen ligger ret højt i terræn, vidt udsyn mod SV, ca. 2 m fra landevej. Kammersten rager ca. 0,2 m op over terræn, ingen dæksten. ** Seværdighedsforklaring ** Høj i ret åbent landskab. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
- 1993
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsigneret og udateret plan af høj med randsten og kammer.
- 1993
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1993
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
