Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
421312
Sted- og lokalitetsnummer
230209-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Ertebjerg, bd. I, bl. 27, art. 15. Tingl.: 14/2 1931, Hans Eriksen. Naturfredning Afmærkn.: MS 1934, J. Raklev. Fritstående dyssekammer, "Barnakhøj", af ret regelmæssig rektangulær form i længderetning NNØ-SSV. Indvendigt mål 1,8 x 1 - 1,2 m. 2 bæresten i ØSØ, een i NNØ, een i VNV, en bæresten i SSV er åbenbart fjernet. Stenene er 1,1 - 1,2 m over markfladen. I SSØ ligger en lavere tærskelsten, 0,5 - 0,6 m lavere. Der har vist været 2 dæksten. Den nu bevarede måler 1,5 x 2 m. I østsiden er to halvmåneformede fordybninger, 12 x 5 cm i bredde og længde.

Undersøgelseshistorie

1920
Privat grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1922
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Dyssekammer. Den omgivende Jordhøj er ganske fjernet, saa at Kammeret nu staar paa jævn Mark. Det har ret regelmæssig rektangulær Form med Længderetning NNØ-SSV, i indvendigt Maal ca. 1,80 m l. og 1-1,20 m br. Af Bæresten er der 2 mod ØSØ, 1 mod NNØ, 1 mod VNV, idet 1 Sten, den sydsydvestre, i denne Side er fjernet. Stenene for disse tre Sider er alle lige høje, nu 1,10-1,20 m over Markfladen. For SSØ-Siden ligger en 0,50-0,60 m lavere Tærskelsten. Dens ca. 2 m lange og indtil 1,50 m brede Dæksten er ved Borttagelsen af den forreste Sten i VNV-Siden rutschet forover ned i Gravrummet, saa at den nu hviler med den ene Ende paa Tærskelstenen og støtter mod Stenene i Kamrets Langsider medens den slet ikke berører Endestenen i NNØ-Siden. Dyssen faar herved et ret ramponeret Udseende. Pillesten fra Marken er muret op imellem Stenene. En Hyld vokser midt i Kamret, i Gabet mellem Dækstenen og Endestenen mod NNØ. - Frit beliggende midt i Ager. - Markens Navn er "Bavnak".
1922
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1922
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstående dyssekammer, "Bavnakhøj", af ret regelmæssig rektangulær form i længderetning nordnordøst-sydsydvest. Indvendigt mål 1,8 x 1-1,2 m. 2 bæresten i østsydøst, een i nordnordøst, een i vestnordvest. Een bæresten, i sydsydvest, er åbenbart fjernet. Stenene er 1,1-1,2 m over markfladen. I sydsydøst ligger en lavere tærskelsten, 0,5-0,60 m lavere. Der har vist været 2 dæksten. Den nu bevarede måler 1,5 x 2 m. I østsiden er to halvmåneformede fordybninger, 12 x 5 cm i bredde og længde.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 40: Dyssekammer, fredlyst 1931, s. bilag. Sml. Raben, folkesagn I, s (rød).
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links