3
.

Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221639
Sted- og lokalitetsnummer
141101-107
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer, har været 6-kantet af 5 bæresten, nu kun de 2 i NV-siden på plads; har haft lang gang i NØ; hvoraf den nordvestlige side står, ialt 3 sten; dækstenen ligger fravæltet; flere sten ses på jordhøjningen; krat- groet i ager.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Dysse, Følle B, Bregned S, Østerlisbjerg H, Randers A. Alt tyder paa, at her har været en Runddysse. Stenene a og b synes at være Gangsteen og har da været ved Gangens Sydside. Stenen c er en cirka 7' høj Bæresteen, som er væltet. d er Bagstenen, der endnu staar op. De øvrige paa Pladsen værende Steen ere Stykker af de borttagne Bæresteen. Hverken Steenstykkerne eller Gravningerne give bestemte Oplysninger om Bærestenenes Tal eller Stilling. Kammerets Form kan heller ikke sees. Det synes, at Stykkerne 1.2.3 og 4 ere Rester af Modstenen til c. Af Overliggeren sees ikke Spor. Fylden er lyst og meget Steenfyldt. Da næsten hele Fylden er borte og Gravningerne ved Kammerstenene ere dybe, saa er der Sandsynlighed for, at Kammerets Indhold er borte. Af Randsteen sees ingen. I Dyssens Nærhed mod Øst sees der en Masse tilsamlede Marksteen. Maaskee der er Dysserester under dem. Bevoksning: 1982: Løvkrat
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, har været 6-kantet af 5 Bæresten, nu kun de 2 i NV-Siden paa Plads, har haft lang Gang i NØ, hvoraf den nordvestlige Side staar, ialt 3 Sten, Dækstenen ligger fravæltet, flere Sten ses paa Jordhøjningen, kratgroet i Ager.Udenfor b ses endnu en Gangsten (c) og under v skjuler sig en Bæresten, v er den nedskredne Dæksten. F.M. 1946. Oprindelig Form som Skitsen til højre, (bevarede skraveret). Bevoksning: 1982: Løvkrat
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 1,0 x 13,0 x 12,0 m. Selve resterne af kammeret ligger N-ligst i højen, hvis overflade ellers er ujævn og næsten ufremkommelig. Fremstår i det hele taget som meget dårligt bevaret. Kammerets oprindelige form umulig at bedømme. To bæresten er væltet over mod SØ, mens den form. opr. dæksten (se kartotekskort) ligger mod SV. Gangen mod NØ kan endnu spores, men stenene synes at være væltet ud af position. Dens nøjagtige forløb kan ikke fastslås med sikkerhed. Yderst mod NØ af gangen er to gangsten væltet mod hinanden og markerer måske den opr. åbning. En mindre bunke marksten henligger på S-foden. ********************************************** Genbesigtigelse 26.5.1987: Af kammeret i højens N-ende ses 3 meget store sten, heraf de 2 delvis stående men afkløvet i nyere tid. Den tredie sten ligger (væltet?) uden synlige kløvespor. Den formodede gang udgår fra den liggende sten og består af: 2 kløvede sten (hvis i jorden stående del vistnok er in situ) og, i forlængelse af disse, et par sten, vistnok begge in situ og ubeskadigede, lænende sig mod hinanden - formentlig et bærestenspar af gangåbningen. Lidt marksten på højfod, højen iøvrigt tæt overgroet med tjørn, slåen, rose og hyld. Ingen påtale. JGB Bevoksning: 1982: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet dog uden marksten. Beliggende i udyrket areal i sommerhusområde. Idag græsklædt og en enkelt busk mod vest.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links