Rundhøj, mv., Drengehøi

Faktaboks

Kommune: Assens Kommune
Fredningsstatus: Fredet før 1937
Fredningsnummer: 38136
Sted- og lokalitetsnummer: 080205-21
Anlæg: Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Syd for Glamsbjerg og med udsigt over Helnæsbugten ligger en samling af Danmarks største og mest imponerende gravhøje. Kun fire høje kan ses i dag (Buskehøj, Bohøj, Drengehøj og Lusehøj), men på disse morænebakker med udkig over Helnæs Bugt har tidligere tronet mange andre høje. Navnet Drengehøj hænger sammen med et sagn, der fortæller, at man i oldtiden ofrede drengebørn til guderne på højen, mens kvinderne så skrækslagne til fra Kvindehøj (eller Skrigedals Banke) ca. 600 m mod nordvest

Original fredningstekst

Tingl.: 27/8 1897, Jens Find Rasmussen Diplom (i ramme). Afmærkn.: MS 1925, J. Raklev. En høj, "Drengehøj", 7,50 x 26,50 m. I toppen en dyb grav- ning; siden mod syd noget beskadiget.

Undersøgelseshistorie

1841: Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1846: Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Gennemgravet 1846" iflg. tekst til Topp og Hempels kort fra 1860.
1897: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Jordhøj "Drengehøi", nu 25' høj, fra Øst til Vest 78', fra Nord til Syd kun 55', Tværmaal, paa Grund af at Høien er afgravet mod Syd. Foroven i Høien en 6' til 8' dyb Udgravning. Fredlyst.
1897: Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1897: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938: Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOffer Jensen skulle have afdækket et lergulv ved Drengehøj og dækket det til igen. I samme sag er vedlagt et foto af en skålsten, kløvet og udhulet til vandingstrug, som skulle være en af randstenene fra højen. Dette trug stod (1935) i en gård i Høed. Den anden halvdel af skålstenen skal befinde sig på en gård i Skårup (Dreslette sogn). På fotoet ses indhugget årstallet 1841.
1954: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn høj, "Drengehøj", 24' x 85'. I toppen en dyb afgravning, siden mod syd noget beskadiget. Fredl. 27/8-1897.
1976: Anmeldelse fra privat - Odense Bys Museer
1985: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 7,5 x 28,0 x 22,0 m. Ø-siden af højen er bevokset med buske, resten ligger i græs. Højen har meget stejle sider, hvilket især mod S giver problemer, fordi højen er så løs i kødet, at der er fare for nedskridning, hvis man kravler op. Der ses stadig eftergroede sammenskridninger her. I toppen en gammel skade. En 2 m. dyb grøft, der er gravet diagonalt gennem højtoppen i Ø/V-lig retning. Grøften måler 1 m. i bredden i bunden, 4-5 m. bred i toppen og er ca. 2 m. dyb. Bør plejes. ** Seværdighedsforklaring ** Stor og flot høj, der ses viden om, men ligger midt på en mark.
1986: Dyrkning/land- og skovbrug - Fyns Stiftsmuseum
1986: Anmeldelse fra privat - Fyns StiftsmuseumVed pløjning var lodsejeren stødt på en del af randstenskæden udenfor højen.
1986: Museal besigtigelse - Fyns StiftsmuseumUd fra den opdukkede randstenskæde, har højens diam. været ca. 40 m. Fredningen ønskes derfor udvidet til at omfatte arealet indenfor dette mål, samt en restaurering af sydsiden af højen samt det gl. plyndringshul i toppen (fra 1846). I FSM-sognebeskrivelsen omtales skåltegn på en randsten, j.nr. 2226.
1986: Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987: Genstand givet til museum - Odense Bys Museer
2001: Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014: Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om