Oversigtsfoto set fra SØ
.
Hellekisten i østsiden set fra NØ
.
Hellekisten i østsiden set fra N
.

Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
1918106
Sted- og lokalitetsnummer
140110-2
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stammekiste, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Urnegrav (stenomsat), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Hus (evt. med stald), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Hus (evt. med stald), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Hus (evt. med stald), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brønd, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brønd, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Affaldsgrube, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Kogegrube, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandplet, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenlægning/Stensamling, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Egehøj", 2,5 x 30 m. Udgravet og delvist rekonstrueret. Fremtræder som en central høj med en diameter på 13 m og en højde på 2,5 m. Omgivet af 3 koncentriske randstenskæder. Området mellem randstenskæderne er fladt. Den inderste randkæde er sat af ret små sten i 2-3 lag og afgrænser højens fod. Den midterste randstenskæde består af lidt større sten, mens den yderste randkæde atter er bygget af mindre sten. Mellem de 2 indre randkæder ses en udgravet kiste, orienteret i NØ-SV. Den er 0,5 x 3,6 m med en dybde på 0,5 m og er bygget af 11 store sten. Ved siden af kisten ses de 6 heller, som har dækket kisten samt nogle mindre sten. I ung granbeplantning.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Hus

Hus, opførelse af huse til permanent ophold for mennesker kendes tilbage til forhistorisk tid omtrent samtidig med bondekulturens opståen, ca. 9000 f.v.t. Efterhånden udvikledes forskellige husformer, der var tilpasset lokale forhold og byggematerialer, fx ler, træ, strå, tørv og is. Læs videre her.

Brønd

Brønd, boret eller udgravet hul i jorden beregnet til opsamling og udnyttelse af fx vand eller gas- og olieforekomster. Se også artesisk vand, boreplatform og grundvand. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links