kammer, set fra SV
.
gang, set fra SØ
.
oversigt, set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
292414
Sted- og lokalitetsnummer
030404-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 21/9 1906, propr. Ulrik Hansen, Frenderupgaard. Afmærkn.: MS 1907, L. Lassen. Runddysse med gang. Højen 1,75 x 17,5 m. Kamret sekskantet og 2,16 m langt i NNV-SSØ og 1,81 m br. og 1,52 m h. Det er dannet af 5 foroven noget indadskrånende sidesten samt en svær dæksten. Mod SSØ, hvor det er åbent, udgår en 4,20 m lang og 0.76-0.80 m br. gang med 3 sidesten for hver side. Over det inderste par sidesten en mindre dæksten. Højen har 13 anselige randsten (deraf 6 stående, de øvrige væl- tede eller skrånende). På dækstenen har antagelig børn krad- set forskellige figurer, bogstaver og ord ind i overligge- ren, dog kun ganske overfladisk beskadigelse. NMI: Fredet ved skøde af 1850.

Undersøgelseshistorie

1862
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1862
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1865
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN. for Gaarden ligger en anselig, fredet Dysse: en mindre Gangbygning omsluttet af en rund Høj med en Kreds af c. 4' høje Randstene (se Løfflers Prospekt og Grundplan). Kammeret er af sexkantet Grundform, bygget af 5 indvendig flade Sidestene og med en ligeledes flad Tærskelsten mod Gangen, der vender i SSØ. Det er 6'2" l. 5'2" br. 4'4" h. Gangen er 12' l. 3'5"h. 2'2" br. Gangens inderste Dæksten er bevaret, den har ligesom Kammerets Dæksten en temmelig jævn Overflade. Den Kreds Randstenene danne er 33' i Tværmaal. 6 af Stenene, der alle vende en jevn Side udad staa endnu paa deres Plads. 7 ere omvæltede, omtr 6 mangle. Jordhøjen indenfor dem naar til et Stykke under Overkanten af Kammerets Sidestene. Det kunde synes som Gangbygningen var bleven opført paa Jordhøjen, men Randstenenes Højde set i Forhold til Højden af Kammerets Sidestene viser den opført paa den naturlige Jordsmon omtr. i Niveau med Randstenene. - Der har været Grusgrav ved Siden af Dyssen, derfor indtager den nu en temmlig fremragende Plads i Terrainet. Bevoksning: 1983: Græs
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse med Gang. Højen 1,75 x 17,5 m. Kammeret sexkantet og 2,26 m langt i NNV-SSØ og 1,81 m bredt og 1,52 m. højt. Det er dannet af 5 foroven noget indadskraanende Sidesten samt en svær Dæksten. Mod SSØ hvor der er aabent, udgaar en 4,20 m. lang og 0,76-0,80 m. bred Gang med 3 Sidesten for hver Side. Over det inderste Par Sidesten en mindre Dæksten. Højen har 13 anseelige Randsten (deraf 6 staaende, de øvrige væltede eller skraanende). Paa Dækstenen har antagelig Børn kradset forskellige Figurer, Bogstaver og Ord ind i Overliggeren, dog kun ganske overfladisk Beskadigelse.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1972
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1972
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering.
1972
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1972
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsigneret prospekt.
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUsignerede og udaterede prospekter.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 1,9 x 20 x 18 m, med dyssekammer. Rund kæde af 14 store randsten. Polygonalt kammer af 5 bæresten og en stor dæksten, kammeret er 2,16 x 1,81 m, 1,52 m højt. Gang mod SSØ, 4,2 m lang, 0,76 - 0,8 m bred, af 2 bæresten i øst, 3 i vest, inderst en dæksten. Tørmur mellem gangens bæresten. På dækstenen skal findes 3 skåltegn, og yderligere et på en randsten vest for kammeret. Det lykkedes mig ikke at finde dem. Lidt affald i kammer og gang. ** Seværdighedsforklaring ** Flot og velbevaret dysse. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links