Faktaboks

Kommune
Gentofte Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3030113
Sted- og lokalitetsnummer
020302-11
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Fæstningsanlæg, Nyere tid (dateret 1886 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Garderhøjfort. Garderhøjfort fremtræder som næsten fuldt bevaret i sin ydre form med fortlegeme, grav og vold med glacis. De beskyttede anlæg omfatter fortlegemet med kasematbygningen, fortgraven, volden med indkørselspoternen og infanterikasernen samt magasinerne m.m. i flankemurene, glaciset og kikkertstationen. Øvrige eksisterende bygninger samt nyere nedkørselsrampe til fortgraven er ikke omfattet af beskyttelsen. For de beskyttede anlæg gælder, at de hverken må ændres i konstruktion eller udseende. På vedlagte deklarationsrids er fredningsgrænsen indtegnet.

Undersøgelseshistorie

1886
Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed anlæggelsen af Garderhøjfortet i Jægersborg i 1886 måtte den mægtige, over 6 m høje Garderhøj eller Løfthøj, som den også kaldtes, sløjfes. Forinden blev den undersøgt af arkæologen Sophus Müller i samarbejde med tegneren A.P. Madsen. Midt på højens bund afdækkedes en rektangulær ramme af store sten. I det ca. 4 m lange og 1,6 m brede rum inden for stenrammen havde der på en brolægning af mindre sten stået en nu bortrådnet, ca. 2,8 m lang egekiste omgivet af et tykt lag bændeltang. Hele graven var dækket af en stendynge. Den døde, der må have været en mand, var blevet gravlagt ubrændt, men skelettet var ligesom klædedragten og det dyreskind, liget havde været indsvøbt i, næsten fuldstændig opløst. Med sig i graven havde den døde fået et bronzesværd med greb af horn og i en træskede beklædt med læder, en kraftig vreden guldarmring, båret om venstre håndled samt en lille taske af læder. Denne delvis bevarede taske var ca. 13 cm lang, forsynet med en bronzedobbeltknap med stjernemønster og havde været lukket med en 17 cm lang bronzenål. Den indeholdt en kniv, fragmenter af en ragekniv, en pincet og en bøjlenål af bronze samt en ildslagningssten af flint indsyet i et læderetui. I tasken lå desuden en lille træpind omviklet med læderstrimler og to små læderhylstre - genstande, der formentlig har haft magisk betydning.
1899
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSløifet i 1886 og paa Stedet anlagt Garderhøifortet. Undersøgtes af Dr. S.Mueller. Høien var 31,50 Meter i Tværmaal, 6,30 M høi. Paa Bunden midt i Høien, var en Stendynge, dækkende over en Egekiste ompakket med Tang. I Kisten fandtes Levninger af et ubrændt, paaklædt Lig. Derved Bronzesværd, Lædertaske, Guldring m.m. Museets B 3716-B 3726.
1899
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1994
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1994
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Ikke opmålt da fredningsgrænse ikke kunne afgøres uden kortmateriale.
2012
Museal besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiGarderhøjfort er et firkantet fæstningsanlæg. Det fremtræder som næsten fuldt bevaret i sin ydre form med fortlegeme, grav og vold med glacis samt delvis bevaret i det indre med få ændringer af ruminddeling og med en del bevaret originalt inventar. Det beskyttede anlæg omfatter tilkørselsvejen, fortlegemet med kasematbygningen, fortgraven, volden med indkørselspoterne og infanterikaserne med flankegravskaponiere samt magasinerne mm. i flankemurene. Hertil glaciset med projektørstandplads med remise og forbindelsesgang, kikkertstation samt fortmesterbolig. Øvrige eksisterende bygninger samt nyere nedkørselsrampe til fortgraven er ikke omfattet af beskyttelsen. For det beskyttede anlæg gælder, at det hverken må ændres i konstruktion eller udseende.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Fæstningsanlæg

Fæstning, større område med sammenhængende permanente forsvarsværker, fx en befæstet by. En fæstning var tidligere en selvstændig militær myndighed med egen kommandant, og fæstningerne udgjorde en tredje komponent i forsvaret på lige fod med hær og flåde. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links