Oversigt set fra S
.
Oversigt set fra NV
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Mariagerfjord Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
181254
Sted- og lokalitetsnummer
140604-36
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ret stor lyng-, græs- og buskbevokset høj i randen af frugtplantage. 2,60 x 20 m. I toppen meget stort krater med åbning mod SSØ (diameter 7 m, dybde ca. 2,35 m). Heri en enkelt, større sten med mærker efter kløvning. Siden og fod nogenlunde bevaret.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Høj, hvis Rester ere lyngklædte, har et vældigt Brud fra Sydøst. Fra Nærheden af Højens Midte strækker Brudet sig mod Nord. I Brudets Nordende sees tre store Bæresteen a. b. c. De ere alle mindst 5' høje. Mellem a og b er Mellemrummet fyldt ud med tildannede og smukt anbragte Flækker. c er væltet ind i Kammeret. d er et Stykke af en meget stor Overligger. Stenen e synes ogsaa at være en Bæresteen. De øvrige 11 Stk give ingen Oplysning. At Overliggeren har været større sees tydeligt, og at den har været yderligere efterstræbt, sees af de Kilehuller, som findes i den. Fodstenene ere store Koltringer, som alle ere udbrudte, og de fleste ere bortførte. At en vældig Jættestue her har været dækket af Højen er vist, og en Meddeler siger ogsaa, "Det var en [ulæseligt] Høj, og vi fik en svær Hob Læs gode Steen til Handestbro, og der var Kløv i hver eneste Steen". Her opgives altsaa Tiden for Højens Brud, og her gives ogsaa en Antydning af Kammerets Udstrækning.
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRet stor lyng-, græs- og buskbevokset høj i randen af frugtplantage. 2,60 x 20 m. I toppen meget stort krater med aabning mod SSØ (diam. 7 m, dybde ca. 2,35 m). Heri en enkelt større sten med mærker efter kløvning. Sider og fod nogenlunde bevaret. Tingl 7/5 49[[Fredet]]
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1971
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links