Høj, 45 x 33 x 4,5 m. Toppen flad, sydlige 2/3 er over- pløjet og udjævnet i retning NV-SØ. Foden også overpløjet på resten indtil en brat afskåret kant. Siden mod N og S bortgravet i fuld højde. På toppen har stået en mølle. Mod NV er et udhus bygget ind i højen. På fredningsdokument fra 07-08-2000 står: Rest af større høj, nu ca. 37 m lang i ØSØ-VNV og 34 m i NNV-SSØ. Højden er ca. 5 m. Meget udpløjet mod NV og SØ. Mod SV er højen stejlt afpløjet og afgrænses af et dige, og mod NØ står den med en høj, stejl skrænt. Højens nordlige fjerdedel hæver sig ca. 1 m over den øvrige højtop (rest af møllehøj?). I have.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
De ældste vindmøller var udformet som stentårne med vindfang, der var fastindstillet efter hovedvindretningen. I Europa blev vindmøller introduceret på korstogenes tid, og i 1100-tallet udvikledes i Normandiet den såkaldte stubmølle af træ. Denne type nævnes første gang i Danmark i gavetestamenter fra 1259 og 1261; de ældste bevarede er Brundby Mølle (ca. 1600) på Samsø og Bechs Mølle på Bornholm (ca. 1630). Læs videre her.
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
