Oversigt - Set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
52331
Sted- og lokalitetsnummer
060302-29
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 4 x 23 m. Afgravet langs alle sider og står med stej- le, delvis bevoksede skrænter. Græsklædt med træer og buske i ager.

Undersøgelseshistorie

1820
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1820
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn større Gravhøi midt i Høiegaards Avlsjord. Eieren har fra alle Sider bortkjørt en Del Jord, saa at Høien nu har faaet en firkantet Form. Det er dog kun den nederste Rand, som er borte og selve Høien med dens Hovedbegravelse er saaledes ubeskadiget. Bevoksning: 1985: Løvkrat og Løvtræer
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 4 x 23 m. Afgravet langs alle Sider og staar med stejle delvis bevoksede Skrænter. Græsklædt med Træer og Buske i Ager.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Genstand registreret i privateje - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBronzesværd indleveret til Nationalmuseet for afgørelse om danefæ, returneret til BMR.
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj i ager, 23 m ØV. Afpløjet til alle sider undtagen i V. 3,5 x 23 x 20 m. Stejl brink i N og Ø, mindre stejl i S. Optil 2 1/4 m høj sokkel.. Fugle laver til stadighed huler og gange i brinkerne. Ingen udgravninger i toppen af højen. Højen tæt bevokset ovenfor brinken. Kirsebær, ask, birk, røn, hyld, mirabelle og æbletræer. Højens top og N-side relativt åben, men begyndende tjørnekrat langs siderne især tæt bevoksning ved SØ-fod af hyld, kirsebær, tjørn og brombær. Omkring højen enkelte marksten S-SV for højen. Dog en større dynge marksten og enkelt gammelt jerntrille ..... dele af stendyngen er jorddækket. Bevoksning: 1985: Løvkrat og Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links