Høj 3,20 x 20 m. Heri dyssekammer af 5 stenblokke og 1 tær- skelsten mod SØ. Fra samme side udgår en gang af høje svære sten, 2 i hver side og 1 tærskelsten. Hverken kammer eller gang har dæksten. Kamret udgravet før 1910. Kamrets størrel- se ca. 1,80 x 1,60, dybde 1,50 m. En del afgravet. NMI: Høj, 3,20 x 20 m., heri et sekskantet dyssekammer sat af 5 væl- dige stenblokke og en tærskelsten mod SØ. Fra samme side udgår en gang sat af høje svære sten, 2 i hver side; ,mellem de 2 y- derste en lav tærskelsten, nu væltet. Hverken over kammer eller gang er der dæksten. Kammeret udgravet før 1910. Kammerets stør- relse ca. 1,80 (SØ-NV) x 1,60 m., dets dybde 1,5 m. Gangens længde godt 2 m., dens bredde ca. 0,60 m., dens højde 1,10 m. Mod NV er højen stærkt afgravet og står med delvis utilgroet skrænt, hvori ses en del koltninger. Opad denne side er dynget en større mængde marksten. Vestsiden en del afgravet og står med indtil et par meter delvis tilgroet skrænt. I højsiden mod SV og S og SØ ses en del randsten, særlig smuk i syd, hvor de er stab- let i 2 lag. Højen, der kun ligger få meter fra landevejen bør restaureres, da dyssekammeret er et anseeligt mindesmærke. I løbet af et års tid lovede ejeren at fjerne stenbunkerne.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
