Oversigtsfoto set fra S
.
Oversigtsfoto set fra NØ
.
Kammeret set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Odder Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
281420
Sted- og lokalitetsnummer
150203-55
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj med rest af dyssekammer. Højen er knap 1½ m. høj og 17 m. i diameter. Mod NØ en enkelt randsten. Lige vest for midten ses rest af et dyssekammer bestående af fire store sten. Kammeret er orienteret i retningen nord-syd. Der er bevaret en bæresten mod vest, en mod nord samt to mod øst. Kammerets bredde er ca. 80 cm. og længden ca. 120 cm. Dæksten mangler. Beliggende i privat løvskov.

Undersøgelseshistorie

1991
Museal besigtigelse - Moesgård Museum
1992
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJævnt kuplet rundhøj. I centrum 2 store, paralleltliggende sten med plan side indad, orienteret nærmest N-S. Nord og syd for disse sten endnu 2 store sten.
1992
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Museal rekognoscering - Moesgård MuseumIkke-registreret rundhøj med dyssekammer. Højen er fundet på baggrund af det tidligere Århus Amts registreringer. Højen bør tinglyses og afmærkes, da den er vanskelig at se i terænnet. Højen måler ca. 10 m. i diameter og ca. 1 m. i højden. Kammeret består af 4 bæresten. Dæksten mangler. På højen vokser lidt krat. Højen plejes af kommunen.Tydelig på reliefkort.
2012
Museal besigtigelse - Moesgård MuseumRundhøj med rest af dyssekammer. Højen er ca. 1 m. høj og måler ca. 16 m. i diameter. Mod nordøst en enkelt randsten. Mod nord/nordøst et hul efter en gammel rodvælter. Af kammeret er bevaret 4 store sten på højens top. Kammeret er orienteret i retningen nord-syd. Kammerets bredde er ca. 80 cm. og længden ca. 120 cm. De 4 bevarede sten antages at være bæresten, hvoraf de tre er på deres oprindelige plads, mens den fjerde (den sydligste) formentlig er flyttet. Dæksten mangler. Højen er bevokset med 8 yngre løvtræer. Beliggende i løvskov.
2014
Museal besigtigelse - Moesgård MuseumHøj med rest af dyssekammer. Lokaliseret på baggrund af Odder Kommunes beskrivelse (som vist nok stammer fra det gamle Århus Amt) samt reliefkort. Beliggende i privat løvskov. Højen er ca. 1 – 1½ m. høj og måler ca. 17 m. i diameter. Mod NØ en enkelt randsten. Lige vest for midten ses rest af et dyssekammer bestående af fire store sten. Kammeret er orienteret i retningen nord-syd. Der er bevaret en bæresten mod vest, en mod nord samt to mod øst. Kammerets bredde er ca. 80 cm. og længden ca. 120 cm. Dæksten mangler. På højen vokser 8 yngre løvtræer. Vurderes at være fredningsværdig.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøj med dyssekammer. Bevokset med enkelte spredte løvtræer.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links