Høj, "Hiulehøj" 5,10 x 20 x 35 m. Højen var oprindelig rund, men talrige læs bortkørt. Flade tilgroede afgravninger i SØ. Beplantet med nåletræer. Højen gennemrodet for ca. 125 år siden. Hvorvidt stenkamret der oprindelig var i højen er bevaret vides ikke. NMI: Høj, "Hiulehøj" 5,10 x 20 (NV-SØ) x 35 (SV-NØ). Højen var op- rindelig rund, men i hundredevis af læs er kørt bort. Store flade tilgroede afgravninger mod SØ. I NV-siden løber en ca. 1 m. bred sti skråt fra højfod til top, denne side, der ven- der mod haven er iøvrigt beplantet mest med nåletræer. Samme beplantning har NØ- og SV-siden, mens top og SØ-side er græs- groet. Herremanden på Ellingegaard har for ca. 125 år siden gennem- rodet højen. Over gærdeåen, der ligger SØ for højen er en del broer, hvori efter ejerens sigende er en del store flade sten. Det er gammel tradition på egnen, at disse disse store sten stammer fra højen. Hvorvidt stenkamrene, der oprindelig var i højen, er bevaret, vidste ejeren ikke, noget synlig spor af dem er der ikke.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
