Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
23181
Sted- og lokalitetsnummer
140502-13
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/6 1926. Gdr. Elis Pedersen. Diplom Smukt, fritstående dyssekammer, 4 sten i kammeret, hvoraf de 3 bærer den store dæksten; kun 1 gangsten ses. Selve kammeret ca. 1,30 x 1,15 m. NMI: .... med 0,5 m jord omkring dyssen indbefattet i fredningen.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1926
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrivelsen. Mål: 2,0 x 5,0 x 5,0 m. Rundt på høj og i kammer er smidt marksten. ********************************************** Genbesigtigelse 1.11.1981: Sten på høj taget med frontskovl på ....... Spor i højfod mod SØ. Mod NV og NØ er etableret 2 kunstige rævegange i højfod. Der ligger enkelte håndstore sten SØ for kammer + stenene i kammeret er ...... Rævegange ...... ........ månedens udgang! HRK ********************************************** Genbesigtigelse 23.4.1987: Begge rørmundinger af den kunstige rævegrav ses endnu, men med forsæt tilstoppet med jord og sten, og således i en vis forstand "retableret". Skal der ske yderligere retablering/ påtale ? - Samråd med MB: "Nej!" JGB Bevoksning: 1980: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumGangsten ikke synlig, evt. tilgroet. Rævegrav mod vest. Bevokset med brændenælder, krat og forskellige blomster.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links