Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
191442
Sted- og lokalitetsnummer
140609-44
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse 1 x 10-12 m. Midt i højen ses øvre del af hvælvet overligger. 3 væltede randsten i højfoden, 2 m od syd, 1 mod nord. Bevokset med eg, løn og birk i kratskov.

Undersøgelseshistorie

1974
Privat besigtigelse - Kulturhistorisk Museum Randers
1974
Anmeldelse fra privat - Kulturhistorisk Museum Randers
1975
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse 1 x 10-12 m. Midt i højen ses øvre del af hvælvet overligger. 3 væltede randsten i højfoden, 2 mod syd, 1 mod nord. Bevokset med eg, løn og birk i kratskov. F.53-434Hungstrup skov. Megalitanlæg, formodet dysse. J.nr. 1394/75. Fredet.
1975
Museal besigtigelse - Kulturhistorisk Museum RandersKHM 3/75, N01 1394/75, RFF F. 6684/75 og FFF F. 53-434. Sb. 14.06.09-44. Jour.nr. 3/75. 1975-09-18. Besigtigelse, Bjørn Stürup. Megalitisk mindesmærke - formentligt runddysse. Beliggenheden er ca. 50 m. vest for skrænten over Tvede enge i østligste del af Hungstrup skov. Stedet er tæt bevokset med blandet ungskov, plantet eg og løn. Den massive overligger har en flot hvælvet overside (måske et par svage skåltegn). Overliggeren er ca. 2 m. i omtr. N-S og ca. 1,5 m. bred. Den rager op over omgivende jordoverflade med ca. 0,8 m. Der er randsten synlige i en afstand af ca. 4-5 m. fra overliggerens kant, bl.a. er der 2 meget store synlige ved siden af hinanden i syd, 1 i NV og et par i NØ. Det hele er som sagt stærkt overgroet og det er derfor vanskeligt at få noget godt overblik over anlægget, der iøvrigt synes ganske uforstyrret. det må dog bemærkes at der umiddelbart øst for megalitanlægget er et meget stort og kompliceret keddelanlæg, hvor der øjensynligt stadig lever ræve - det synes klart at man på forskellige tidspunkter har søgt at grave rævene frem. Højfylden er tæt spækket med knust flint, dels brændt, dels blot hugget. Dette er muligvis årsag til at der ikke er sket "ræveskader" i selve højen. Dog ser det ud til at der i sydsiden er en lille åbning under overliggeren, hvor der godt kunne se ud til af [at] have været rævetrafik.
1975
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 1394/75, RFF F. 6684/75, FFF F. 53-434 og KHM 3/75. Sb. 14.06.09-44. Fundanmeldelse samt kort med fundsted afsat, modtaget d. 24/10 1975 på N01. Megalitanlæg. Hungstrup skov. Sb. 14.06.09-44. Anmeldt til KHM d. 17/12 1974 af Bent Olesen, Randers. Besigtiget d. 18/9 1975 af Bjørn Stürup, KHM. Bent Olesen, Randers, finder. Se vedlagte. Vedlagt sagen: Besigtigelsesrapport af d. 18/9 1075 fra Bjørn Stürup, KHM. Frednings- samt tinglysningsdokumenter (i kopi) af april 1982. Kort med fundsted afsat.
1982
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Fortidsmindeforvaltning
1982
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, som beskrevet i fredningstekst. Grævlingegrav under dækstenen, med udmundinger i hhv. S og Ø, med store volde af udgravet jord liggende foran. I Ø ses på jorddyngen betydelige mængder af knust, brændt eller forarbejdet flint. Dækstenen er nu stort set fuldt synlig helt ned til underkanten hele vejen rundt. Hele området Ø og S for dyssen er voldsomt gennemgravet af grævlinger og ligner mest et kraterlandskab, med talløse gangudmundinger.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Overliggeren er meget stor (ca. 2 x 3 m.). Ligger højt i terrænnet. Stenen kan ses på lang afstand. Højen er noget deform. Randstenene ( 3 stk.) ses fortsat. Fortidsmindet er meget ødelagt af grævlinge - uvist om de fortsat er aktive. Højen er bevokset med et enkelt løvtræ samt bregner. Intet græsdække. Beliggende i løvskov.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links