Rundhøj, mv., Jordehøj

Faktaboks

Kommune: Vordingborg Kommune
Fredningsstatus: Fredet før 1937
Fredningsnummer: 422838
Sted- og lokalitetsnummer: 050511-7
Anlæg: Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Den store, flotte jættestue Jordehøj sydvest for Stege indgik engang i en hel gruppe af dysser og jættestuer, hvoraf de fleste nu er sløjfet. Den blev udgravet i 1836 af en grosserer fra Stege, som også foretog andre udgravninger af gravhøje. I Jordehøj fandt han 9-10 skeletter, en del lerkar, sten- og benredskaber samt ravperler. Godt 150 år senere var en nedskreden dæksten årsag til, at arkæologer fra Nationalmuseet og Skov- og Naturstyrelsen fik lejlighed til at undersøge gravanlægget på ny. Denne gang var det ikke så meget jættestuens indre, der var genstand for udforskning, men mere dens konstruktion. Det viste sig, at gravhøjen var opbygget med et imponerende system af "dræningsforanstaltninger". De skulle sikre, at gravkammeret forblev tørt, så det uden problemer kunne anvendes til begravelser generation efter generation. Komplicerede konstruktioner som i Jordehøj er også set ved andre jættestuer.

Original fredningstekst

Ejerlav: Nøbbølle Tingl.: 11/3 1861, mod årlig godtgørelse. Afmærkn.: MS 1910, løjtnant Lassen. "Jordehøj" med anselig jættestue; kammer 2,50 x 10 m, 1,70 m højt, af 24 bæresten, 6 dæksten; 8 m lang gang af 9 par bæresten, 6 dæksten. På 4 sten i gangens vestside 7 skål- gruber.

Undersøgelseshistorie

1837: Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1837: Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1837: Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Jordehøj" indeslutter en fredlyst stor Gangbygning. Kammeret er 32' l., indeknebet paa Midten 7'5" - 6' - 7'5". Højden 4 1/2 - 5 1/2'. Gangen der vender mod S.Ø er 25' l., den har en Karmafsats. Karmstenene ere "kløvede" fra hinanden. Ogsaa i Kammeret synes en af Vægstenenes Sideflade frembragt ved Kløvning. I Sidefladen af den 4de Vægsten til vestre Side i Gangen ses 7 Skaalformede Fordybninger. - Gangbygningen var da den aabnedes uden Jordfyld undtagen midt i Kammeret hvor noget var faldet ned. Der laa 6-8 store "Kroppe" i Rader, mange Stenredskaber ogsaa nogle af Ben. I Hjørnerne stod Lerkar. Intet Rav skal være fundet - Fundet indsendtes til Museet af G. Hage 1837. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1880: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Jordehøj" med anselig Jættestue. Kammer 10x2 1/2 m. 1,7 m.h., af 24 Bæresten,6 Dæksten, 8 m. lang Gang af 9 Par Bæresten, 6 Dæksten. Paa 4 Sten i Gangens Vestside 7 Skaalgruber.
1945: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Jordehøj". Heri jættestuekammer VSV-ØNØ med gang mod SSØ. Kammeret ca. 10 x 2,5 m, 0,7 m højt: Dækstenene er flere steder støttet med jern - og granitstenene. 24 bæresten, 6 dæksten. 8 m lang gang med 7 bæresten i vest, 8 i øst, hertil 2 par karmsten. 6 dæksten. På den næstyderste bæresten i vestsiden ses 7 skålgruber. Der er skiltet adgang til højen, dels langs markskel, dels over marken. Kun få besøgende, mest tyskere, ifølge damen, der opbevarer nøglen. Hun vil gerne være fri for ulejligheden. ** Seværdighedsforklaring ** God jættestue, men lidt vanskelige adgangs og nøgleforhold. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1988: Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEt 3 m bredt felt blev gravet ind i højens nordsiden for frilæggelse af den nedfaldne, midterste dæksten. Kammerets bæresten under denne dæksten blev rettet op og nye tørmure opført mellem denne og de sidestående bæresten. Stenstøtter (fra 1870) opsat under to dæksten blev fjernet og erstattet med støtter og beslag i rustfrit stål. Bæresten og dæksten blev yderligere sikret med rustfri stålarmering og støbning af beton bag nogle af bærestenene. Kammeret blev oprenset for nedfalden højfyld. Manglende tørmur blev restaureret med tilførte sten. Den undersøgte del af højen blev retableret med materialet fra udgravningen og tilsået med græs. Se beretning.
2009: Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om