Faktaboks
- Kommune
- Esbjerg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 36067
- Sted- og lokalitetsnummer
- 190403-45
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Kalvslund
Oversigtsbillede - højen set fra Ø
Oversigtsbillede - højen set fra S
Oversigtsbillede - højen set fra NV
Original fredningstekst
Ejerlav: Kalvslund, bd.I, bl.3, art.3; Hjortvad. Tingl.: 4/8 1924, Jeef Gotthardsen. Diplom Afmærkn.: MS 1924, Hans Kjær midt for kammeret mod S. Udgravet hellekiste, 2,15 (Ø-V) x 0,80 m, 0,60 m dyb; sat af 1 lang og nog- le mindre sten i hver langside, 1 sten for østenden, 2 sten over hinanden i vestenden. Kammeret omtrent helt dækket af en flad dæksten 2,12 x 1,04 x 0,25 m. Uden om kammeret lav rest af jordhøjning. 2 m af den omgivende jord indbefattet i fredningen. Indhegnet med pigtråd og tjørnehæk. I ager. Ca. 1 m uden for indhegningens NØ-hjørne ligger en sten - vistnok på oprin- delig plads - halvt begravet 1,65 x ca. 0,60 m.
Undersøgelseshistorie
- 1923
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1924
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1930
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Jordhøj, der omslutter en fredlyst Gravkiste med længderetning Ø.-V., sat af Sten i hver Langside, 1 for hver Ende. Dækket med en flad Sten. Indhegnet med Pigtråd og Tjørnehæk. MS syd for Kirken.
- 1955
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravet hellekiste 2,15 (ø-v) x 0,80 m, 0,60 m dyb, sat af 1 lang og nogle mindre sten for østenden, 2 sten over hinanden i vestenden. Kammeret omtrent helt dækket af en flad dæksten 2,12 x 1,04 x 0,25 m. Uden om kammeret lav rest af jordhøjning. 2 m af den omgivende jord indbefattet i fredningen. Indhegnet med pigrtråd og tjørnehæk. I ager. Ca. 1 m uden for indhegningens nø-hjørne ligger en sten - vistnok på oprindelig plads - halvt begravet 1,65 x ca. 0,60 m.
- 1955
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[sb 31-48] Højsignaturerne på det til den gamle sognebeskrivelse (Hygum sogn) svarende sb.- kort stemmer ikke overens med den i texten indføjede kortskitse. Signaturerne er placeret anderledes, desuden er der til to af signaturerne på sb.-kortet knyttet to gange to sb.-nr.e (til den ene 8 og 14, til den anden 12 og 13), medens en signatur på samme kort (mellem 2 og 16) ikke har noget tal vedføjet. Ved fredningsrejsen (1955) revideredes højgruppens afmærkning med det resultat, at hverken skitsens eller sb.-kortets afmærkning er korrekt, idet skitsen dog kommer de virkelige forhold nærmest. Til den på sb.-kortet anførte højsignatur uden vedføjet sb.-nr, til hvilken intet modsvarer på skitsen, syntes ej heller i marken at modsvare nogen højrest. På det nye sb.-kort er højgruppen afsat i den reviderede form, og sb.-nr.e er vedføjet i så nær analogi med skitsen som vel muligt.
- 1959
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
- 2015
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stenkiste
Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
