Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
21163
Sted- og lokalitetsnummer
141011-27
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav : Klemstrup = Marie Magdalene by Tingl.: 26/4 1910. Godsejer Adam P. Estrup. 5 m omkring yderste stenrække medindbefattet. Afmærkn.: MS 1909, ved godsejer A. Estrup. Runddysse, 11,30 x 10,70 m, S-fod i en tilgroet grusgrav. 27 rand- sten ses, 5 mangler. Kammer af 1 hel og 3 kløvede bæresten, stumper af en knust dæksten, samt 3 gangsten, 1 mangler. Nu helt tilgroet med krat. Påtalt.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, Klemstrup, Marie Magdalene S, S. Hald H, Randers A. Denne Dysse er ligeledes lynggroet, men dens Fod er beskadiget mod Syd, og 3 af dens Fodsteen staa i Grusgraven. Af Krandsstenene ere 29 tilstede og kun to mangle. Af dens 4 Gangstene ere de 3 tilstede. Efter al Rimelighed har her været 4 Bæresteen, men nu er kun en i Behold. De andre ere kløvede og kun Rester tilbage. I Kammeret, som ikke kan maales nøjagtigt findes ]]flere[[ 4 store Stykker af een Steen. Da deres Farve viser, at de ikke ere Stykker af nogen af de brudte Bærestene, kan man vist med Sikkerhed betragte dem som Rester af Overliggeren. Om Tærskelsteen er tilstede kan ikke sees. Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
1909
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNumrene for Dysserne Nr 26a [= sb.nr. 28], 27 [= sb.nr. 26] og 28 [= sb.nr. 27] ere forandrede i Beretningen d. 12/10 1909 i Henhold til Meddelelse fra Godsejer A. Estrup, Enebo pr. Pindstrup. Se Journ. 703/09
1909
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1910
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, S-Fod i en tilgroet Grusgrav. 27 Randsten ses, 5 mangler. Kammer af 1 hel og 3 kløvede Bæresten, Stumper af en knust Dæksten, samt 3 Gangsten, 1 mangler. Højen 11,30 m. i Ø-V, 10,70 m. i N-S. Nu helt tilgroet med Krat (paatalt!) FM 26/4 1910 MS (5m. om Dyssen medindbefattet)FM 1910 Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse beliggende umiddelbart N for amtsvej og direkte overfor 2116:4. Omsat med en tilsyneladende næsten intakt kæde af 28 randsten, hvoraf de fleste opretstående. Omtrent midt i højen et kammer sat af 5 bæresten (femkantet grundplan), hvoraf nogle er sprængt af mennesker, nogle under frostsprængning. I SØ en gang bestående af 1 bærestenspar og 1 solitær bæresten. I selve kammeret, samt umiddelbart NV for dette, ligger de formodede rester af 1 stor dæksten i form af 3-4 store og adskillige mindre kløvestykker af en karakteristisk, storkornet granit. Tæt tilgroet med bl.a. seljepil, ask, ahorn og rosenkrat. Ville ved pleje blive et ganske seværdigt fortidsminde. ** Seværdighedsforklaring ** Seværdig i samspil med (og af samme årsager som) 2116:4. Genbesigtigelse 15.6.1988: Er af Århus Amtskommune blevet plejet (sammen med 2116:4) og fremtræder nu særdeles smuk. Amtet vil opsætte kortbord vedr. begge fortidsminder. I overfladen på begge høje ses store partier med tæt stenlægning - formentlig næppe gl. marksten men rester af en primær stenlægning af højoverfladen - samt store mængder knust og brændt flint. JGB Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet i nyberejsningsteksten. FM-sten mod syd. Meget rodet kammer. Græsklædt. Synlig fra offentlig vej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links