Oversigtsfoto set fra Ø
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Silkeborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
260915
Sted- og lokalitetsnummer
160608-119
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ll. Bredlund, matr.nr.1b: Høj i skel til matr.nr.1a,1c og 1g. Høj, 2 x 25 m. Den vestre fjerdedel bortgravet; ujævn over- flade. Tæt bevokset med gran; i skelplantning.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Sb. 119-21] 3 fladagtige Høje, den ene velbevaret. [[Fra den vestligste [sb. 119]: A34910 og B12377]] Mod Ø. 4 Høje [sb. 122-25], den sydligste [sb. 124] nedpløjet, de andre [sb. 122-23 samt 125] 2-4' høje indtil 55' i Diam., en [sb. 122] 6-8' h. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
1951
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 25 m. Den vestre fjerdedel bortgravet. Ujævn overflade. Tæt bevokset med gran. I skelplantning.Matrnr. 1a, 1b, 1c, 1g Ll. Bredlund. Høj 2 x 25 m. Den vestre Fjerdedel bortgravet. Fredet. [[Herfra: A 34910, B 12377]] Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
1951
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj af ureglmæssig grundplan. V-foden viser tegn på gammel, men ikke særlig omfattende, afpløjning. I Ø er ca en fjerdedel til en trediedel af højen bortgravet i ældre tid, bruddet er buet ("grotteformet") og helt tilgroet. Det beror formentlig således på en fejl, når der på blåt kort står, at "den vestre fjerdedel (er) bortgravet". Rette blåt kort. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen er bevokset med 2 gamle udgåede nåletræer samt en hel del løvtræer.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links