Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322224
Sted- og lokalitetsnummer
030605-22
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, 8 m i diam. Ingen høj. Kammer af 4 bæresten, hvor- af en lidt skredet. 1 dæksten. 23 randsten.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn noget forstyrret Runddysse. Det polygone Gravkammer, som ligger i Retn. NNV-SSØ og har Indgang fra SSØ, er sat af 5 Sten og er 5'10" langt, 5 1/2' bredt og ca. 4' høit, den ene Bæresten ligger indvæltet i Kamret, medns de andre staa paa deres Plads. Overliggeren er gledet ned for den ene Ende, da den ene Bæresten er væltet. Af Randsten staaer derfor Dyssens vestre Halvdel 8 i ca. 10 Fods Afstand fra Kamret, Stenkredsens Tværmaal synes at have været ca. 25', foruden de nævnte Randsten findes endnu nogle andre, omvæltede og liggende uden al Orden. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1892
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 8 m. i Diam. Ingen Høj. Kammer af 5 Bæresten, hvoraf 1 lidt skredet, 1 Dæksten. 23 Randsten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVelbevaret lille langdysse, 1,4 x 20,0 x 6,0 m. Højrest 0,5 m. høj. Se også *). Kammeret NS-orienteret. 5 bæresten. 2 gangsten. 1 overligger. Randsten: I Ø 6, N 10, V 5, S 9. Randstenskæden tilsyneladende restaureret, idet der fandtes flere opstillede sten end ved tidligere besigtigelser. Rekonstruktionen forekommer pivforkert, idet langhøjen fortsætter mod Ø. Her ses ved den Ø-lige ende 7 sten i jorden, der må være overligger fra splittet kammer. Her ses også mange mindre og store sten spredte. *) Den rekonstruerede del af langdyssen 9 m. lang og 4,5 m. bred. Skovfoged Sørensen har oplyst, at Nationalmuseet har forestået retableringen (?). Der foreligger ingen oplysninger i NM's arkiver herom. Tillæg til ECP's beskrivelse - MLB 1985: Bredde indenfor randsten 5,5-6 m. I Ø fortsætter dyssehøjen ca. 14 m. udenfor kantstenene. Denne høj begrænses i Ø af 7 (rand)sten og i N af 3. Markoverfladen ujævn, muligvis udgravet mellem den (rekonstruerede) Ø-lige randstenskæde og en større, flad sten, der ligger i højen udenfor. I højens Ø-ende mellem de 7 evt. randsten og den store, flade sten ligger mange mindre sten. ** Seværdighedsforklaring ** Sålænge rekonstruktionen er forkert, er der ingen grund til at vise fortidsmindet frem. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links