4921 gang i NØ. Set fra NØ.
.
4919 oversigt. Set fra NNØ.
.
4930 oversi
.

Faktaboks

Kommune
Stevns Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
362817
Sted- og lokalitetsnummer
050603-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/6 1891, husmand Hans Madsen. Afmærkn.: 1891. "Maglehøj". Høj med jættestue. Jordhøjning 4 - 5 x 15 m. Kammer i N-S af 15 bæresten og 4 overliggere. Gang mod Ø med 6 sten i hver side og 3 dæksten. Jernlåge for indgangen. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1823
Sløjfet ved land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1823
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1823
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1895
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Maglehøj" 12' høj, 48' bred, afpløjet paa alle Sider, derfor meget stejl, men overalt græsklædt. I Højen en tom Jættestue. Kamrets Retning SSØ-NNV, det er 17' langt mod N 5'3", mod S 8' bredt, fra 5' til 5'3" højt. Af Sidestene findes: mod S 3, mod V 5, mod N 2, mod Ø 5. Siderne ere gennemgaaende forhøjede med et Lag Stene, der ligge paa Fladen. Loftet dannes af 4 Stene. Gangen udgaar i Østlig Retning, vikelret paa Kamret. Den er 12' lang, indvendig 2'3" bred og 3'6" høj, i hver side af den staa 6 Stene, af hvilke den anden (invendig fra) danner en 2' bred Dør, umiddelbart uden for denne har Gangen en Bredde af 3', der atter aftager mod den østlige Ende, hvor Bredden er 2'. Over Gangens inderste Del 3 Overliggere, af hvilke den inderste er brudt, men endnu ligger paa sin Plads. Paa dette Brud nær er Jættestuen fuldstændig uskadt. - Udgravet 1823, herfra DCCCLXXXVI-DCCCXCIV. Paa Højens Top en Mærkesten. Bevoksning: 1980: Græs og Løvkrat
1909
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Maglehøj", HØj med Jættestue. Jordhøjning 4-5 x 15 m. Kammer i NS af 15 Bæresten og 4 Overliggere. Gang mod Ø med 6 Sten i hver Side og 3 Dæksten. Jernlaage for Indgangen. Græsklædt i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Maglehøj". Måler 5,0 x 15,0 x 15,0 m. Høj med jættestue. Kammer og gang som beskrivelsen. Stejle sider. Der har været gravet lidt i 10-20 cm.'s dybde i den S-ligste ende af kammeret. Desuden lå der et par grene og et roejern i kammeret. ** Seværdighedsforklaring ** Velbygget og tilgængelig jættestue, men kun i ret lille høj. Bevoksning: 1980: Græs og Løvkrat
1996
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFor afklaring af birkebarkens tilstand og for udtagning af tørmursprøve med birkebark blev der lagt et snit ind bag kammerets østgavl, hvor højen tidligere var kraftigt afgravet. Her frilagdes randstenskæde og højens opbygning med spor af et indbrud i oldtiden samt bagsiden af kammerets gavl. Udgravningssnittet blev genopfyldt og højsiden retableret med tilført grus til oprindelig størrelse. For at lokalisere eventuelle offerlag foran indgangen blev der gravet tre snit. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Skader i højen indgangspartiet blev retableret med tilført fyld. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links