Ejerlav: Langsiggårde. Afmærkn.: 6 MS ved arealets hjørner, 1924, 5 sten ved H. Kjær og 1 sten ved gdr. Th. Jensen. Alle de nedenfor nævnte større eller mindre 29 høje, "Mangehøje" er fredede mindesmærker i et fredet hedeareal ved Langsig. Sb. 17: Høj, 2,5 x 22,6 m. Temmelig dyb topsænkning: 4 - 5 m bred med smal udgang i Ø. 3 flade gravninger i V-siden: 1 x 1 til 3 x 2 m. Sb. 18: Høj, 3,2 x 22 m. Midt på siden en uregelmæssig ringformet afgravning ca. 2/3 m dyb. Et par mindre fordybninger i siderne. Sb. 19: Høj, 2,2 x 21,4 m. Tophul: 3 x 4 m, 1 m dybt. I sydlige halvdels sider 5 små fordybninger. Sb. 20: Høj, 2,8 x 22 m. Den østligste af "Mangehøje". I NV-siden 3 små for- dybninger. Sb. 22: Høj, 1 x 12,8 m. Topudgravning: 2/3 m dyb og 2 m bred. Mindre afgrav- ninger i NV. Sb. 124: Lille knop, 4 m bred og 0,25 m høj. Let affladet. Lynggroet i hede. Sb. 125: Lille høj, 0,17 x 3 m. Lynggroet i hede. Sb. 126. Lille høj, 0,25 x 6,8 m. Lille tophul: 0,5 x 2/3 m til bund. Lyng- groet i hede. Sb. 127: Lille høj, 0,3 x 11 m. Flad bred ringgrøft: 2/3 m bred og 0,2 m dyb. Lynggroet i hede. Sb. 128: Lille høj, 0,3 x 11 m. Flad topsænkning. Lynggroet i hede. Sb. 129: Lille højning, 0,38 x 11,7 m. Flad bred ringgrøft: 2/3 m bred og 0,2 m dyb. Lynggroet i hede. Sb. 130: Lille ganske lav knop, 4,7 m bred. Lynggroet i hede. Sb. 131: Pæn flad høj med ubetydelig ringgrøft: 0,4 x 11,8 m. Lynggroet i hede. Sb. 132: Pæn flad høj, 0,32 x 5,9 m. Ringe topsænkning. Lynggroet i hede. Sb. 133: Lille flad høj, 0,22 x 5 m. Topsænkning: 1 x 1,5 m bred. Lynggroet i hede. Sb. 134: Pæn lav højning. 0,16 x 8,3 m. Ringgrøft kendelig i N. Lynggroet i hede. Sb. 135: Velformet lille høj, 0,29 x 7 m. Smal ringgrøft: 1,3 m bred og 0,15 m dyb. Ringe tophul. Lynggroet i hede. Sb. 136: Næsten ingen højning,0,16 x 13 m. Flad ringsænkning: 2/3 m bred. Lynggroet i hede. Sb. 137: Fladt areal med ringgrøft: 3/4 m bred og 0,2 m dyb. Lynggroet i hede. Sb. 138: Lille knop, 0,24 x 3,4 m. Lynggroet i hede. Sb. 139: Flad højning, 0,5 x 10,5 m. Med ringgrøft. Ujævn top. Lynggroet i hede. Sb. 140: Lille høj, 0,37 x 8 m. Flad top. Lynggroet i hede. Sb. 141: Flad høj med omgivende ringsænkning, 0,29 x 6 m. Lynggroet i hede. Sb. 142: Næsten umærkelig høj, 0,22 x 5,7 m. Lynggroet i hede. Sb. 143: næsten umærkelig høj, 0,17 x 6,3 m. Lille Tophul. Lynggroet i hede. Sb. 144: Lav høj, 0,19 x 6,4 m. Ringe topsænkning. Lynggroet i hede. Sb. 145: Lille høj, 0,18 x 4,7 m. Topfordybning. Lynggroet i hede. Sb. 146: Næsten umærkelig høj. 0,14 x 4,6 m. Lynggroet i hede. Sb. 147: God høj, 0,41 x 9,2 m. Med ringsænkning. Tophul: 2/3 x 2 m til bund. Lynggroet i hede.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.
En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
