løs sten ved trappeopgang, set fra SSØ
.
bænk og runesten på højtop
.
kammer, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
29262
Sted- og lokalitetsnummer
010201-216
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Runesten, Udateret (dateret 900 e.Kr. - 1099 e.Kr.)

Det prægtige fransk-inspirerede anlæg Julianehøj ved Jægerspris Slot er i virkeligheden en ganske almindelig jættestue fra bondestenalderen. I 1776 blev "Monses Høj", som den oprindelig hed, udgravet af arveprins Frederik (6.) og hans kabinetssekretær, Ove Høegh-Guldberg. Bagefter besluttede man at gøre højen til et nationalt monument, da man mente, det var en ældgammel kongegrav. Det var billedhuggeren Johannes Wiedewelt, som fik denne opgave. Han løste den ved at omdanne oldtidshøjen til et terrasseformet anlæg med stramt klippede hække, opstammede træer og syv marmorsøjler til minde om "hedenske konger", der var kendt fra sagnhistorien. Indgangen til gravkammeret blev markeret med en pompøs marmorportal. Hele herligheden blev omgivet af et højt stakit, og senere placerede man en norsk runesten på toppen af højen. Navnet Julianehøj var en hyldest til arveprinsens moder, enkedronning Juliane Marie.

Original fredningstekst

Høj med jættestue, "Julianehøj", eller "Monses Høj". Højen ca. 3,5 x 35 m med omløbende terrasse med sti. Stier til toppen, hvor der er opstillet en runesten på fundament. På terrassen står 7 mindestøtter. Kamret, som er åbent i sydenden, hvor der er anbragt en indgangsportal med låge, består af 15 sidesten og 5 dæksten. Det er stærkt restaure- ret og noget omdannet. Gangen er ikke udgravet. Græsklædt med buske i anlæg.

Undersøgelseshistorie

1776
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSærtryk af "Kiøbenhavns kongelig allene privilegerede AdresseContoirs med Posten forsendende Efterretninger", tirsdag d. 13. august 1776.
1834
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMod n.ø. ligger Julianehøj (fordum Monses høj), der indeslutter en gangbygning, af hvilken kun kammeret er udgravet, idet man har åbnet en indgang fra dettes sydvestre ende. Kammeret er oval af grundform 25' l. 4' x 6'10" br., 5'9" i oprindelig højde. - Dets sydøstre væg står ikke i sin oprindelige skikkelse, det kan derfor ikke bestemt ses, hvorfra indgangen udgår mod s.ø. Bevoksning: 1982: Græs
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med Jættestue, "Julianehøj" eller "Monses Høj". Højen ca. 3,5 x 35 m. med omløbende Terrasse med Sti. Stier til Toppen, hvor der er opstillet en Runesten paa Fundament. Paa Terrasse staar 7 Mindestøtter. Kamret, som er aabent i Sydenden, hvor der er anbragt en Indgangsportal med Laage, bestaar af 15 Sidesten og 5 Dæksten. Det er stærkt restaureret og noget omdannet. Gangen er ikke udgravet. Græsklædt med Buske i Anlæg.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med jættestue "Julianehøj" eller "Monses høj". Beskrivelsen på blå fredningskort stadig dækkende bortset fra at der nu ikke længere er nogen låge til kamret. Rundt om soklen til runestenen er sat en bænk for nylig. Runestenen stammer efter sigende fra Telemarken>. Rundt om højen løber to hække. Restaureret siden berejsningen. ** Seværdighedsforklaring ** Anlægget er et interessant eksempel på konge-statsmagtens brug af historien. Bevoksning: 1982: Græs
1983
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningBeretning om de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen og genskabelsen af "Julianehøj". Beretningen indkommet til N01 i 1985. [Litt. Skalk 1985,2].
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Udateret

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links