set fra NØ
.
set fra N
.
set fra NV
.
set fra NV
.
skilt
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
240372
Sted- og lokalitetsnummer
180405-59
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Stammekiste, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Stammekiste, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Stammekiste, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Langhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 374 e.Kr.); Brandplet, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 374 e.Kr.)

På et bakkedrag sydøst for Muldbjerg ligger de tre Muldhøje. Den midterste af dem har en langstrakt form og er samtidig den største. Ved en udgravning i 1883 blev der her fundet en egekistegrav fra bronzealderen. Den over 3 m lange kiste indeholdt liget af en mand med en meget velbevaret dragt af uldstof. Dragten bestod af kofte, kappe, hue og såkaldte fodlapper (tøjstukker viklet om fødderne). Manden havde også fået sit sværd med og et uldnet tæppe samt nogle små bronzesmykker. En årringsdatering af egekisten har vist, at graven er fra ca.1376 f.Kr. Ved udgravningen fandt man ud, at gravhøjen havde fået sin langstrakte facon, fordi den var bygget sammen af to mindre gravhøje. "Gravhøjskomplekset" indeholdt også to andre bronzealdergrave, men her var egekisterne ikke bevaret.

Original fredningstekst

Tingl.: 21/11 1883, Poul Andersen. Afmærkn.: MS 1903, lieutn. Lassen. Langhøj, "Muldbjerg", 4 x 21-24 x 41 m. Lyngklædt med enkelte graner og buske, i udyrket jordstykke. Længderetning NNØ-SSV. Begge langsider huler indad på midten, så at højen nærmest har timeglasform. I toppen af S-enden krater (6,25 m i diam. 1 m dybt) med åbning mod V. N-endens top er noget affladet, formentlig p.gr.a. gravning. Højfoden er noget afgravet, navnlig for enderne. Langs Ø-siden ligger tilgroede jorddynger op ad foden. Overfladen er overalt meget ujævn og uregelmæssig.

Undersøgelseshistorie

1883
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1883
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal grafisk eller digital dokumentation - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1986
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj eller dobbelthøj, 4,0 x 50,0 x 24,0 m. Indsnævret på midten, i S-top stort, lavt krater skrånende mod V, langs Ø-sider uregelmæssige "jordbunker" ved foden. Plejet i 1985. Se iøvrigt 2403:71. ** Seværdighedsforklaring ** Flot og usædvanlig høj, Muldbjergmandens findested. I højgruppe med fin beliggenhed med udsigt over Hover Ådal. Bevoksning: 1986: Græs og Lyng
1988
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Analyser af materiale - Nationalmuseet, Forskningsafd., Naturvidenskabelige Undersøgelser
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2010
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2011
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Holstebro MuseumMeget uregelmæssig langhøj. Siderne buer indad mod midten og der er en større sænkning i sydenden. Hele overfladen er bulet og ujævn. Græsklædt i afgræsset stykke mellem dyrkede marker. Offentlig adgang, skilt og parkeringsplads.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links