Oversigtsbillede - højen set fra SV
.
Oversigtsbillede - højen set fra NV
.
Oversigtsbillede - højen set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Vejle Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
311010
Sted- og lokalitetsnummer
170815-10
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1,6 m høj, diameter 14 x 17 m (største bredde i N-S). I centrum en hulning, 5 x 3,5 m stor og ca. 0,5 m dyb. Ved højens SV fod ses en meterstor sten.

Undersøgelseshistorie

1965
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMatrnr. 11c Vejle Nørremark. Nørreskov. Høj 1,7 x 20 m. I Top en Hulning ca. 5 m i Diameter og ca. 0,5 m dyb. Denne Hulning ca. 5 m i Diameter og ca. 0,5 m dyb. Denne Hulning fortsætter mod NV et Par Meter og i et Par Meters Bredde. I Sydenden af Tophulningen ses en afspaltet Sten ca 1,25 m lang i N-S og med synlig Bredde ca. 75 cm. Ca. 50 cm vest for denne Stens nordvestre Hjørne ses en forvitret Stenblok ca. 60 cm i Længde og Bredde og med synlig Tykkelse ca. 25 cm. CA. 2,70 m nord for den afspaltede Sten står en Kantstillet Sten ca. 60 cm lang i Ø-V og med synlig Bredde i N-S på 20 cm, synlig Højde ca. 20 cm, den ligner en Endesten af Kiste. Ved Højens Sydfod ligger en stor Stenblok ca. 1,5 m lang i NØ-SV og Knapt 80 cm bred, synlig Tykkelse ca. 25 cm. På Højsiden og i Tophulningen ses en Del haandsten. Højens Beskadigelser, praktisk taget tilgroet. Højen bevoxet med Løvtræer i Løvskov. Højen har antagelig rummet en Megalitgrav og ved en Gravning foretaget i 1962 af Skoleelev Steen Hvass på et mindre Område fandt denne en tyknakket Flintøkse, sleben på Bredsiderne, en sleben tyndbladet Flintøkse, lidt Flækker og Lerkarskår. [J.nr.] 670/65.
1965
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links