Fortidsmidne set fra nord
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34157
Sted- og lokalitetsnummer
080302-33
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 4/4 1916, Jesper Carlsen Peders. Sølvbæger Afmærkn.: MS 1916, oberstl. Lund. En jættestue, "Pengesten". Kamrmeret af afrundet form, 2,65 m lang i NØ-SV, 2,15 m br., dannet af 10 bæresten og 2 dæk- sten, hvoraf kun den ene, over kamrets nordøstlige del, er bevaret og i oprindeligt leje. Gangen, som udgår mod ØSØ, er 3,30 m lang, 0,50 m br. og dannet af 5 sten i hver side, det inderste par fælles med kammeret, ingen dæksten. Samt- lige sten er væsentlig fritstående, idet kun lidt af jord- højningen er bevaret. 2 m jord uden om stenene i begge kam- re indbefattet.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGangbygning med ovalt Kammer 8'8" x 6'9" og Gang mod SØ 10'6" l. Dennes Dækstene ere alle bortførte, af Kammerets, der have hvilet frit, er den ene for 15 Aar siden [ca.1867] sprængte til Brug paa Kjørup. (se Tegn.). Kaldes "Pengesten". Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn jættestue, "Pengesten". Kamret af afrundet form, 2,65 m l. i nø-sv., 2,15 m br., dannet af 10 bæresten og 2 dæksten, hvoraf kun den ene, over kamrets nordøstlige del, er bevaret og i oprindeligt leje. Gangen, som udgår mod øsø., er 3,30 m lang, 0,50 m bred og dannet af 5 sten i hver side, det inderste par fælles med kamret, ingen dæksten. Samtlige sten er væsentlig fritstående, idet kun lidt af jordhøjningen er bevaret. 2 m jord uden om stenene i begge kamre indbefattet. Tingl. 1916.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuen "Pengestenen". Græsklædt højning bevokset med enkelte buske. Kammeret er nærmest "pæreformet" 2,7x2,2 m orienteret NØ-SV, med gangparti imod SØ bestående af 4 sæt bæresten, heraf et sæt karmsten, i alt 8 bæresten synlige. Kammeret består af 10 bæresten, hvorpå ligger en tippet dæksten over kammerets nord-østlige halvdel. En stor ask der gror inde i kammeret trykker dækstenen, og bør fjernes. Der ses ingen bevarede tørmurskonstruktioner. Pløjeafstanden til dyssen er passende, ca. indtil 2 m fra dyssekammeret, i firkantet form. Ejeren oplyste, at folk med minesøgere var begyndt af grave i kammeret, men var blevet opdaget og bortvist af lokalbefolkningn. Ca 40 m øst for, i marken ses en oppløjet form. dyssetomt. . . Mål: 0,6x8x7 m. ** Seværdighedsforklaring ** Smuk fritliggende jættestue, hvor ejeren er velvillig indstillet over for besøgende. Ca. 100 m inde i ager. Beliggende tæt ved fr.nr. 3415:6. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links