Faktaboks
- Kommune
- Sønderborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 4312103
- Sted- og lokalitetsnummer
- 230203-41
- Anlæg
- Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Lystanlæg, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Rundhøj, mv., Rævehøj, Hørup
Original fredningstekst
Ejerlav: Hørup, bd. II, bl. 72, art. 75, parcel 53. Tingl.: 4/10 1924, Menighedsrådet. Afmærkn.: MS 1935, J. Raklev. Anselig høj, "Rævehøj", 3,5 x 24 m, toppen affladet. I sydsiden er udgravet en 6 m bred halvcirkelformet "grotte" med lodret stensat side, der på midten er 1,3 m høj. Foden mod S og Ø en del beskåret og omgivet med en kampestensmur. Nordsiden let beskåret. Træbevokset.
Undersøgelseshistorie
- 1864
- Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1923
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig, rund Gravhøj, nu 3.50 x 24 m. Højen har været benyttet som Udsigtshøj. Dens top er planeret. I Sydsiden, lige under Toppen, er udgravet en 6 m bred, halvcirkelformet "Grotte" med lodret, stenet Side, der ved Midten er 1.30 m høj, og med planeret Grundflade. Øst- og Syd-Foden er en Del beskaaret og omgivet af en Kampestensmur. Ogsaa Nordsiden er let beskaaret. Højen er dog endnu anselig og i det væsentlige uskadt. Den ligger højt, med prægtig Udsigt. Bevokset med Buske og store Træer. Kaldes "Rævehøj". Højen har oprindelig hørt til den Gaard i Hørup, der nu ejes af Kristen Færgemand. Den blev i første Halvdel af forrige Aarhundrede mod en aarlig Afgift overladt den daværende Sognepræst, der lod den indrette til Udsigtshøj med "Grotte" som ovenfor beskrevet. Senere, før 1864, forandredes dette Forpagtningsforhold, idet Højen - efter den gamle Aftægts-Gaardmand Færgemands bestemte Udsagn - mod en bestemt Betaling engang for alle overlodes til Præsten. I den tyske Tid har den været betragtet som hørende til Præstegaarden, og saaledes er Forholdet formentlig endnu. Den omgivende Mark er nu skilt ud fra Færgemands Jord og solgt til Smedemester Toft (se Nr. 39), men i dette Salg har Højen ikke været medindbefattet.
- 1924
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjen fredet.
- 1955
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig høj, "Rævehøj", 3.5 x 24 m, toppen affladet. I sydsiden er udgravet en 6 m bred halvcirkelformet "grotte" med lodret stensat side, der på midten er 1.3 m høj. Foden mod syd og øst en del beskåret og omgivet med en kampestensmur. Nordsiden let beskåret. Træbevokset.
- 1955
- Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotRundhøj (grå) "Rævehøj", stor, anselig, bevokset med træer. En del af højens side afskåret og omdannet til "Lysthøj", hører til Hørup præstegård. Fredlyst 1923 [1924].
- 1979
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, ca. 20 m. i diam., ca. 3 m. høj. Mod S større afgravning, ca. 6 m. bred og 5 m. dyb med stensatte sider i godt 1 m.'s højde. Toppen affladet, overfladen noget ujævn. Sti går op til toppen på V-siden. Fredningssten i V-siden. Græsklædt med større træer i siderne. Omgivet af mindre træer og buske ud til haven og græsmarken. Beskadigelser: Ujævnheder i overfladen, randbeskadigelser. Bevoksning: Græs, træer. Omgivelser: Have, græsning. Foto: S/H og F 06.14 fra V, 06.15 fra V.
- 1985
- Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Men er meget tilgroet og svært at se fra landevejen.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
