Faktaboks

Kommune
Viborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
191029
Sted- og lokalitetsnummer
130812-144
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 2351 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenkiste, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2351 f.Kr. - 1951 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2351 f.Kr. - 1951 f.Kr.); Stenkiste, Stenalder (dateret 2351 f.Kr. - 1951 f.Kr.); Stensætning, Stenalder (dateret 2351 f.Kr. - 1951 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2351 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 1 x 8 m. Midten udgravet til bunds. Lille stenkiste.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Sb. 144-45] Mindre Høje. Urørt. Udgravet.
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidH. 1 m. D. 8 m. Midten udgravet til Bunds, her lille Stenkiste.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Privat udgravning - Viborg MuseumPreben Lützau-Lund foretog form. ml. ca. 1930-1938(?) en udgravning på hans lokalitet "D". Udgravningen blev foretaget i en gravhøj: ”… Højens Diameter er 6m N-S. I Fylden fandtes en Mængde meget Raat tilhugne Spaander. … Der har været tændt et Baal om Højen, paa første Trin da Stendyngen er i to Trin. …”, og i PLL’s protokol er der en skitsetegning af en (konstrueret) profil gennem højen. Denne viser en høj, der tilsyneladende har været fuldstændigt opbygget af sten og med en øvre sekundær grav (D,0), samt i bunden tre eller evt. fire muligvis samtidige grave (D,1 og D,2 og D,3 samt evt. D,4): D,0: ”… fandtes et ualmindeligt smukt forarbejdet Brudstykke af en Dolk eller ¨Spyd¨. Skelettets Stilling ret visende SØ-NW. … Gravens Længde anslaar jeg til 1,60-1,70 m, da Benene manglede, paa Højde med Skulderen fandtes Dolken. Breden af Graven ck 80 cm.”. D,1: "Gravens Længde 2m Brede 1 m. Der fandtes ikke Spor efter Ben, … Krukker, der har været to , begge ornamenterede af dem fandtes kun enkelte Skaar. Af Oldsager fandtes 3 ualmindelig fint forarbejdede Pilespidser, to store og en lille, samt en Flække formet som en Skiveskraber." D,2: "Gravens Længde 90 cm, brede 55 cm, … en Barnegrav. …. Der var kun Rester af to Lerkrukker, desuden Resterne af er Hængekar …”. D,3: ” Gravens Længde 2m Brede 60 cm. Den fandtes i samme Dybde som de to andre. … Hvori fandtes Underdel af en Krukke om end den var yderst skør saa at det var fuldstændig umuligt at Rekonstruere. Syd for Underdelen fandtes Rester af Krukken i form af en aflang Vold, der var Ører paa Krukken hvilket ses af Resterne forrest i Fotografiet. Krukken stod i den Nordvestlige Ende af Graven i den anden Ende stod eller laa i en sørgelig Forfatning Resterne af endnu en Krukke endnu mere opløst end den første, kun nogle enkelde Skaar var tilbage af den, ved Siden af den fandtes en Pilespids … foruden den fandtes 3 Stk Smaaflint. …”. D,4: ”… et lille Stenrum for den Nordvestligste Ende af den lille Barnegrav, der fandtes kun to Potteskår det ene med Ornamenter, det er nærmest ingen Grav, snarere et Rum til Offergaver ved Gravlægningen. Længde og Brede 45 x 35.” ”Foruden disse sagerfantes der i mellem Fyldstenene en Slibesten.”. "Matr No 1b Sødal Skov (Rødding Kirkeskov) Rødding By Rødding Sogn Nørlyng Herred". Fundstedet afsat på kort M1910.
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2002
Genstand givet til museum - Viborg MuseumViborg Museum modtog i 2002 amatørarkæologen Preben Lützau-Lunds store privatsamling af oldsager. Blandt genstandene var lerkarskår og flintgenstande fra udgravningen på hans lokalitet "D", der er en (efter udgravningen?) fredet gravhøj i Sødal Skov.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2014
Diverse sagsbehandling - Viborg MuseumRegistrering af genstande til Museernes Samlinger og anmeldelse af anlæg/fund til Fund og Fortidsminder. På baggrund af PLL's beskrivelser og fund foreslås det, at hans udgravning omfattede tre eller evt. fire grave (D,1 og D,2 og D,3 og evt. D,4), herunder en bueskyttegrav fra klokkebægerkulturen samt en sekundær grav (D,0) fra senneolitikum.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stensætning

Stensætning er en fællesbetegnelse for forskellige menneskeskabte konstruktioner af sten. De stammer fra store dele af oldtiden begyndende med bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.). En stensætning kan eksempelvis være en del af et gravanlæg, en randstenskæde omkring en gravhøj eller en række af sten stående på en linje. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links