Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
21168
Sted- og lokalitetsnummer
141011-24
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/9 1912. Sognefoged gdr. Christen Nielsen Hviid. Diplom Afmærkn.: MS 1913, løjtnant L. Lassen. Runddysse, 14,5-15 x 1,5 m. Lyngklædt. Af de 21 bevarede randsten, som alle er små og væltede, er 5 helt skjult af vegetationen. In- deholder en jættestue, hvis 2 dæksten ses i midten, 1 dæksten af gangen i SØ. Gamle afgravninger i SV, NØ og især NV, samt et ret nyt hul (gravet ca. 1939 uden ejerens skyld) tæt V for dækstenene, 1 x 1,5 m stort, 0,5 m dybt. På højen en bunke afsamlede marksten. "Randershøj".

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssens Gjennemsnit er ..'. Dækstenene ere ..' over Jordfladen. Krandsstenene ere gjennemsnitlig fra 2½ - 3 1/4' høje. Enkelte af dem ere bortførte, men Flertallet af dem ere tilstede, nogle staaende, andre væltede. Fylden er lys Muld stærkt ipakket helt igjennem med næve- og hovedstore Steen. Fyldens Overflade er dækket med et eller to Lag tilrettelagte Brosteen. Overliggeren eller Dækstenen a ligger med Helding mod Øst. Om det er Stenens Figur, der frembringer en saadan Tilsyneladelse, eller om den er lettet eller tildels nedgleden kan ikke paavises, dog synes den første Antagelse at være den rette. Dækstenen b hviler næsten vandret og er urørt. c er Dækstenen over Gangen og hæver sig højt ud over Fylden. Mellem b-c sees ingen Dæksteen men ved Boring mødes Modstand overalt. Partiet d er bortført i den sidste Uge og et Par Fodsteen ere borttagne. Partierne e og f ere enten ganske eller tildeels bortryddede. Om der er Krandsstene i en tætsluttet Række mod Øst og Nordvest er ikke vist. I saa Tilfælde ere de noget mindre eller ogsaa væltede. Denne Høj burde undersøges straks og derefter burde den maaske fredes. Bevoksning: 1988: Græs
1912
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Randershøj" Runddysse, 14½ - 15 m i Diameter, 1½ m høj. Lyngklædt. Af de 21 bevarede Randsten, som alle er smaa og væltede, er 5 helt skjult af Vegetationen. Indeholder en Jættestue, hvis 2 Dæksten ses i Midten, 1 Dæksten af Gangen i SØ. Gamle Afgravninger i SV, NØ og især NV, samt et ret nyt Hul (gravet ca. 1939 uden Ejerens Skyld) tæt V for Dækstenene, 1 + 1½ m stort, ½ m d. Paa Højen en Bunke afsamlede Marksten. F.M. 10/9 1912.
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRundhøj, i hvis rand mod S og Ø ses to store randsten. Herudover sidder adskillige sten overalt i højoverfladen, en del af dem kan meget vel være randsten men er ikke umiddelbart bestemmelige som sådanne. Ca. midt i højen ses oversiderne af 2 dæksten over et mindst 3 m. langt jættestuekammer orienteret NØ/SV. En tredie, stor flad sten noget SØ herfor er antagelig dæksten over en gang. Ca. 1,5 m. NV for kammerets dæksten er en tilsyneladende intakt stenpakning blotlagt i siderne af en nedgravning 1,3 x 1,0 x 0,5 m. - formentlig det i fredningstekst omtalte "ret nye hul" gravet ca. 1939. På og foran højfoden ligger spredte marksten, stedvis i smådynger, dog hovedsagelig af ældre dato og ikke i påtaleværdigt omfang. Bevoksning: 1988: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Det gamle hul vest for kammeret er nu groet til. FM-sten mod syd. Ege mod nord. Desuden bevokset med græs og lidt gyvler. Ligger i udyrket areal ved skov.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links