879 oversigt. Set fra SSØ.
.
881 kammer. Set fra SV.
.
887 kammer. Set fra NØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
3624150
Sted- og lokalitetsnummer
050702-92
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 1914. Fredlyst 1914 i henhold til reservation i skødet fra Næsbyholm gods. Ikke tinglæst. Afmærkn.: MS 1939, J. Raklev. Runddysse, 1,5 x 10 m. Foden noget afskåret. Kammer af 5 bæresten og 1 dæksten. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse. Højningen er c 1.50 M. høj, c 12 M. i Diam. med afskaaren Fod, der er ingen Randsten. Dyssekamret har Retning Øst (til Syd) - Vest (til N). Den er sat af 2 Sten i hver Langside, og 1 Endesten mod Vest, 1.15 og 1.20 M. fra Bagvæggen ses endvidere 2 ganske lave Tærskelsten. De 2 indre Sidesten hælder indad. Dækstenen er 2.05 lang, indtil 1.45 M. bred med en indtil 0.85 M. tyk Kløveflade mod Syd. Kamrets Bredde er ved den bagerste nordre Stens Forside 0.75, ved den forreste Stens Bagside 0.90, dets Højde er c 0.90 m. Dyssen er fredlyst ved Reservation af Næsbyholms Gods, Deklaration, der ikke opnaaede Udderskrift af Ejeren, beror mellem Museets Fredningsdeklarationen. (Pl IV Fot 2). Bevoksning: 1981: Græs
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMS. 1939 (J. Raklev).
1939
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1.5 x 10 m. Foden noget afskaaret. Kammer af 5 Bæresten og 1 Dæksten. Græsklædt i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med dyssekammer på toppen. Mål: 1,5 ? x 12 m Kammer af 5 bæresten og 1 dæksten, indgang fra sydøst. Umiddelbart nordvest for højen står et gammelt blikskur. Helt overgroet med buske. Overgroet med nælder o.l. Vil efter evt. pleje og fjernelse af skuret ses pænt fra vejen. Bevoksning: 1981: Græs
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten sat i SØ af højtop. Dæksten hviler på 4 af 5 bæresten. Femte bæresten forrykket indad formentlig pga. trævækst ved kammeret
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links