Oversigtsfoto set fra V
.
Oversigtsfoto set fra V
.
Kammeret set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
211766
Sted- og lokalitetsnummer
140115-84
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Skelet, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Stenlægning/stensamling, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af jættestue; højen er nu kun 7 m i diameter, 1,3 m høj, idet det kun er den sydøstlige del, der er bevaret; i et hul heri ses af jættestuens gang 2 bæresten i øst-siden, 1 i vest-siden, og af kammeret sydøst-sidens 3 bæresten, samt, væltet, endestenen mod sydvest; kammeret vender sydvest-nordøst, gangen mod sydøst. Kammeret er ikke undersøgt eller udgravet til bunds; græsgroet, i ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOverpløjet.
1886
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJvf. N01 45/52. Sb. 14.01.15-84. NM A 44823-33. Jættestue ved Sivested. Tøstrup s. Djurs Nørre h. Randers a. 1952. Udgravningsberetning samt -dokumentation (plantegning og fotografier) af d. 10/10 1952 fra Th. Ramskou, N01. Undersøgt d. 17-21/9 1952 af Th. Ramskou, N01. Herfra NM A 44823-33.
1958
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum InstituttetJvf. N01 45/52. Skeletdelene - der omfatter 14-15 Fragmenter af Lemmeknogler m.m. samt en halv Snes Tænder - er fundet i en Jættestue, ved Nationalmuseets Undersøgelse. Indleveret til Anthropologisk Lab. i marts 1958.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen omkring jættestuen er delvist græsklædt. Mange steder ses mindre sten i højens overflade. Højen ser ud til at være plejet for nylig. En del brændt flint ses på marken omkring fortidsmindet.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links