Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
191611
Sted- og lokalitetsnummer
141013-59
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinglysning af C-høj 1997: ******************** Runddysse, 10 m i diameter, 1 m høj. 3 store randsten i N, SØ og SV. I centrum en nedgravning, i hvis sydlige rand en stor sten. Umiddelbart N for denne, i nedgravningens bund, ses en lav, jordfast sten.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Dysse, Rygaarde, Nørager S, Sønderhald H. Her sees Resterne af en Runddysse, som har en smuk og fri Beliggenhed. Af Fodstenene sees kun de 4, som her ere betegnede, paa deres Plads. De øvrige ere dels udførte deels ødelagte, og der sees kun Rester af dem. Bæresteen eller Gangsteen findes der ikke Spor af. Stenen A, der ligger i Midten, er vistnok Rest af en Overligger. Den ligger i en skraa Stilling med Helding mod Syd, og der kan ikke sees ind under den. Fylden, der er betegnet med Linien B, er 5' høj mod Syd og mod Nord 3' høj. Resten er ført bort. Fylden er lys og har kun faa iblandede Steen. Dyssens Gjennemsnit er 28', og Fyldens Højde har været 5 a 6'. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
1921
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeset af C. Neergaard 1921. Ikke egnet til Undersøgelse. Se Sag i topogr. Arkiv.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 9 m i Diameter, 1,7 m høj, lynggroet. Meget omrodet, i Midten et Hul, mod N. 1 væltet Randsten.Frigivet Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorC-høj. Runddysse. Højranden markant synlig hele vejen rundt. 3 randsten - alle meterbrede eller derover - i hhv. N, SØ og SV. I centrum en gammel nedgravning, i hvis sydlige rand sidder en meget stor (bære- eller dæk-) sten. Umiddelbart N for denne ses en lav, jordfast sten i kraterets bund. Beliggende i lille, udyrket areal mellem (i Ø) ca. 20-årig granplantning, (i N) opgivet ager nytilplantet med gran, samt (i V og S) dyrket mark. Tinglyses. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links