Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
191612
Sted- og lokalitetsnummer
141013-61
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinglysning af C-høj **************** Runddysse, meget ødelagt; indgår i levende hegn. Diameter ca. 13 m. Højde indtil 2 m. Af det tilsyneladende polygonale kammer ses 4 bæresten, hvoraf de 3 stående, den fjerde indvæltet 5-6 m. V for kammeret ses 2-3 randsten. Herudover findes på højen adskillige andre sten, hvoraf nogle er jordfaste, andre synes tilslæbte i nyere tid.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, Rygaarde, Nørager S, Sønderhald H, Randers A. Denne Dysse er saa forstyrret [i] baade Kammer og Krandssteen, saa det ikke kan angives, om her er Rester af en Lang- eller Runddysse. Den ligger lavt og dens Fyld, som er ubetydelig, er lyngklædt. Af Bærestene sees 3, men den vestlige har mistet et Stykke ved Frakløvning. Den østlige er væltet, saa Kammerets Form kan ikke bestemt angives. Kun den nordlige Bæresteen staar og 4' over Fylden. a er det frakløvede Stk. Stenen b synes ikke at være den fravæltede Overligger. Bevoksning: 1988: Græs
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, græsgroet. Tidligere saas 9 Randsten, 1 staaende og 8 væltede Kammersten, nu kun et Rod af omslæbte Sten uden Plan i. Umaalelig.Frigivet. Bevoksning: 1988: Græs
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorC-høj. Påvist på anden position end den afsatte af ejeren (ejeroplysninger på berejserskema). Runddyssen er bevaret i et levende hegn som et ellipseformet, ca. N/S-orienteret, græsklædt område, hvorpå adskillige store sten ses. En del af disse er anbragt af ejeren igennem de seneste år, men andre er utvivlsomt oprindelige. Således ses kammeret i form af 4 bæresten, heraf de 3 stående in situ, den fjerde indvæltet. Grundplanen synes at have været polygonal. 5-6 m. V for kammeret ses 2-3 randsten, derudover en del andre, ubestemmelige men jordfaste større sten. Gravning er foretaget i dyssen for ca. 20 år siden af en lokal amatørarkæolog Carl Vindberg. Fund og optegnelser herfra i Vivild lokalhistoriske arkiv. Meddelte ejer, at dyssen vil blive fredet og at der så ikke må lægges sten (eller andet affald) på den. Hermed var han helt indforstået. ** Seværdighedsforklaring ** Tinglyses. JGB. Mb. rettet. MLB. Bevoksning: 1988: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFundet som beskrevet ved nyberejsningen. Meget ødelagt. Højen er græsklædt med rester af læhegn henover dyssen.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links