Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
19166
Sted- og lokalitetsnummer
141013-35
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 11 x 5 x 0,3 m. Randsten: i N 1 stående og 2 væltede, i S 2 ståen- de og 1 væltet, i Ø 1 stående og 4 væltede, i V 2 stående og 1 væltet. Midt på dyssen ses en sten, måske dækstenen af et nedgravet kammer.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Rygaarde, Nørager S, Sønder Hald H, Randers A. Længderetningen er fra Øst til Vest 32' lang 16' bred og her er c 1' høj Fyld jevnt fordelt over hele Pladsen. Der er den Mærkelighed ved denne Dysse, at den ved første Øjekast synes at være ufuldstændig, men ved nøjere at betragte de tilstedeværende Forhold, kommer man snart til den Overbeviisning, at det er Resterne af en lille smuk Dysse man har for sig. Krandsstenene have været indtil 3-4' høje, og har som sædvanlig ere Ende- og Hjørnestenene de største, og Sidestenene lidt mindre. Af Kammerbygningen er her slet ikke noget Spor og der er gaaet Aarsnese ja maaske Aarhundreder siden det forsvandt: thi hele Dyssens indkredsede Rum udgjør nu en jevn lyngklædt Flade. Er her, som det synes, nogen afvigende Form, da er her et jordsænket, kisteformet Kammer i stedet for et opadbygt Kammer, og dette er ikke usandsynligt, men værd at undersøge. Bevoksning: 1988: Græs
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 11 m lang i Ø-V, 5 m bred, 0,3 m høj. Randsten. I N. 1 staaende og 2 væltede, i S. 2 staaende og 1 væltet, i Ø. 1 staaende og 4 væltede, i V. 2 staaende og 1 væltet. Midt paa Dyssen ses en Sten, maaske Dækstenen af et nedgravet Kammer. NB. Besigtiges ved Opsætning af MP
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalit uden synligt kammer. Som fortidsmindet fremtræder nu, virker fredningstekstens angivelse af "stående" og "væltede" "bæresten" utilbørligt fortolkende. Der ses et betydeligt antal store sten, hvoraf de fleste er jordfaste. 5-6 af dem er opretstående, resten er mere eller mindre jorddækkede og ubestemmelige m.h.t. deres oprindelige funktion og position. Anlægget virker ikke udpræget som en langdysse. Den centrale (dæk-) sten, omtalt i fredningstekst, ses ikke men kan være overgroet. Spredte marksten (tildels i smådynger) på højfod, dog ikke i påtaleværdigt omfang. Bevoksning: 1988: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFundet som beskrevet i nyberejsningsteksten. Dvs. dæksten ikke synlig. Ligner mere en rund- end en langdysse. Græsklædt. Synlig fra offentlig vej.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links