Tingl.: 6/9 1887, købt. Afmærkn.: MS 1895. Jættestue med bikammer: kammeret måler 10 m i længden og er mellem 2,2 og 3 m bredt med gang, 4,5 m lang, mod sydøst. I kammerets nordvestende findes indgangen mellem to bæresten til et bikammer 2,25 m langt og 1,6 m bredt. Hovedkammeret er sat af 16 bæresten, hvoraf 5 er rettet op ved restaurerin- gen. Det er dækket af fem dæksten, der alle har været fjernet og igen er på- lagt. De tre i vestsiden af kammeret ligger nogenlunde i original stilling. De to, der dækker østenden af kammeret er, forskudt mod øst, da den østlig- ste var knækket og derfor yderligere måtte understøttes af kammerets ende- sten. Der er derved fremkommet en godt 1 m bred åbning i dækningen, midt for gangens udmunding i kammeret. Gangen er sat af seks sten. De tre i øst- siden var indskredne og er rettet op ved restaureringen. Mellem inderste stensæt i gangen og følgende stensæt i kammer findes et sæt karmsten. I gan- gen er kun inderste overligger bevaret. Den var nedskredet og er lagt på plads ved restaureringen. Bikammeret er sat af fem flade heller, to i hver langside og 1 for enden. Den vestligste mod kammeret var brækket og væltet ind, men er rejst og sik- ret ved restaureringen. Kammeret er dækket af to dæksten, der hviler på ind- skud. I begge kamre og gang er gulvet blevet dækket med et ca. 20 cm tykt stenlag, der igen dækkedes med sand. Jættestuens høj er mod syd begrænset af en linje, bestående af syv op til 1 m høje sten, der oprindelig har tilsluttet sig gangen, henholdsvis mod øst og vest. Mod øst står tre sten, med tørmur imellem, mens den fjerde, den vestligste, er betydeligt lavere og står i nogen afstand fra de øvrige. NMI: ... Mod øst står tre sten, med tørmur imellem, mod vest fire, hvoraf de tre er nogenlunde ens høje og tætstillede, med tørmur imellem, mens den fjerde............. Matr.nr. 2a: Jættestue i skel til matr.nr. 8a af Tustrup.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
