Tingl.: 6/9 1887, købt. Mærkesten. Afmærkn.: Ny MS 1915, oberstløjtn. Lund. Runddysse: polygonalt kammer, omgivet af stenkreds med 8 m i diameter. Kamme- ret består af 5 sten, der alle hælder let indad. Alle står på oprindelig plads. Indgangen til kammeret ligger mellem to sidesten mod syd. Stenkredsen består af 13 sten af nær ved to meters højde. Af disse var otte helt eller halvt væltede. De syv blev genrejst ved restaureringen, mens den ottende, der var spaltet, måtte lades ligge urørt på sin plads lige ud for indgangen til kammeret. I den liggende, netop omtalte sten var i overfladen afsat en kva- der, hvilket har medført spaltningen. På begge sider af denne sten er et stort mellemrum til de nærmest liggende, hvor øjensynlig sten er fjernet tidligere. Disse mellemrum udfyldtes med stenopbygninger, der dækkedes af græstørv. Imellem en del af randstenene fandtes tørmur på plads. Den beva- redes blottet. Rester af kammerets overligger, der fandtes i brudstykker, med sprængningshuller, henholdsvis i og uden for kammeret, fjernedes fra højen, og det største stykke nedgravedes sydvest for runddyssen. Dyssen frem- træder således nu med et femsidet, intakt kammer uden overligger, omgivet af 13 randsten, hvoraf 12 står lodret. Kammeret oprensedes til stensat gulv, der igen dækkedes med stenlag og græstørv.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
