Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
19168
Sted- og lokalitetsnummer
141013-66
Anlæg
Kultanlæg, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Stensat husgrund: Hesteskoformet stensætning af knap 1 m høje sten, ialt 15. Inden for denne en tilnærmelsesvis rektangulær afgrænsning af husets indre, der mod vest består af tre sten, sprængte og forvitrede, nedgravet i sten- fyldte gruber. Mod henholdsvis nord og syd er udlagt linjer af småsten med 20 cm's græstørvsfyldte mellemrum. Disse markerer de stensatte stolpevægge, der konstateredes ved udgravningen. Den østlige afgrænsning af rektanglen består kun af en enkelt sten midt imellem de to væglinjer. Denne er nedgravet i undergrunden og står i oprindeligt leje. Imellem den hesteskoformede sten- sætning og væglinjerne er opfyldt med marksten. De manglende sten i den hesteskoformede stensætning er erstattet med større marksten, nedlagt i græs- tørven for at markere linjens forløb. I centrum af huset findes en oval grube, ca. 0,5 m dyb, hvis sider er belagt med græstørv. Den hesteskoformede stensætning måler 8 x 8 m.

Undersøgelseshistorie

1957
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStensat husgrund. Hesteskoformet stensætning af knap 1 m høje sten, ialt 15. Inden for denne en tilnærmelsesvis rektangulær afgrænsning af husets indre, der mod vest består af 3 sten, sprængte og forvitrede, nedgravet i stenfyldte gruber. Mod henholdsvis nord og syd er udlagt linjer af småsten med 20 cm's græstørvsfyldte mellemrum. Disse markerer de stensatte stolpevægge, der konstateredes ved udgravningen. Den østlige afgrænsning af rektanglen består kun af en enkelt sten midt imellem de to væglinjer. Denne er nedgravet i undergrunden og står i oprindeligt leje. Imellem den hesteskoformede stensætning og væglinjerne er opfyldt med marksten. De manglende sten i den hesteskoformede stensætning er erstattet med større marksten, nedlagt i græstørven for at markere linjens forløb. I centrum af huset findes en oval grube, ca. ½ m dyb, hvis sider er belagt med græstørv. Den hesteskoformede stensætning måler 8 x 8 m.Stensat husgrund på fredet areal ved Tustrup. J. 603/57 om udgravn. og arealfredn. Bevoksning: 1987: Græs
1957
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTustrup. Kulthuset. Tomt af udgravet, neolitisk bygning bestående af tre sider (vægge) med åbning i NØ. Væglinierne markeres af (ved restaureringen genrejste) ca. meterhøje sten stående i væggenes yderflugt: I SØ 9, i SV 3 og i NV 3. Indenfor disse stenrækker erkendes mere eller mindre tydeligt en 1-2 m. bred bræmme bestående af pakninger af hånd- til hovedstore sten. Inderflugten af denne bræmme er i den sydvestre væg markeret ved 2 store, kantrejste sten. Ca. midt på gulvet ses en oval, ildstedslignende stenlægning, ca. 1,0 x 0,7 m., og midt i konstruktionens åbning mod NØ, lidt indenfor denne, er sat en alenstor, kantrejst sten. I den nordvestlige væg udvider stenbræmmen sig tungeformet indefter og har her sin største bredde (2 m.). Her er store dele af stenpakningen nylig opbrudt og kun delvis tilkastet. Restaurering bør overvejes, dog ej akut. Henvisende og informativ skiltning ved offentlig vej og på stedet. Afsætning på mb. korrekt. ** Seværdighedsforklaring ** Et enestående anlæg, der tilmed indgår i sammenhæng med nogle særdeles smukke megalitgrave. Bevoksning: 1987: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFundet som beskrevet i nyberejsningsteksten. Bevokset med græs og lyng.
2015
Museal udgravning - Moesgård MuseumSupplerende arkæologisk undersøgelse. Kulthuset ved Tustrup blev undersøgt i 1954. I forbindelse med en kommende monografi om Tustrup var det ønskeligt ved en mindre undersøgelse af et 33 m2 stort område at belyse fire spørgsmål: 1. Er der en tværvæg nær den åbne gavl? Svar: Nej. 2. Er der stolpehuller efter tagbærende stolper i husets midtakse? Svar: Nej. 3. Har husets to langvægge været længere end påvist bed 1954-undersøgelsen? Svar: Nej. 4. Er der spor af anlæg og genstande i området foran indgangen? Svar: Ja, men sparsomt: en lille grube og to skår samt trækul.

Kultanlæg

Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links