Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
19165
Sted- og lokalitetsnummer
141013-60
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/11 1915, gdr. Marius Sørensen Diplom. Afmærkn.: MS 1916, oberstl. Lund Langdysse, 19 x 11 x 1,1 m. Randsten: I N 1 væltet, i Ø 1 stående, i S 1 stående, i V en inderrække, hvor 9 ses, en yderrække, hvor 6 ses, samt 2 på sekundær plads, alle væltede. Kammer af 5 store og 1 lille bæresten, 1 tær- skel og 1 stor dæksten. Græsgroet. På dækstenens overflade mindst 2 skåltegn. Konstateret v. nyberejsning 1988.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, Rygaarde, Nørager S, Sønderhald H, Randers A. Fra Kammergulvet til Overliggeren er der en Højde af 3'. Overliggeren er 8 til 8½' lang og er 6 til 7' bred og omtrent 2½' tyk. Tærskelstenen er henved 2' over Gulvet. Gangsteen sees ikke. Her maa dog nævnes to Koltringer nedsatte som Støttesteen paa Gangstenens Plads. Kammerets Fyld maa antages for urørt. Dyssens Fyld er ellers meget forstyrret, saa Højden er vanskelig at opgive. Bærestenenes Højde antages at være 6'. Af Krandsstenene ere 15 synlige, men kun faa ere paa ret Plads. Stenene a og b ere de eneste, som staa op. Om her har været en kort Langdysse eller en Runddysse er uvis, dog naar man tager Hensyn til Stenenes Størrelse og Helding, synes Bygningen nærmest at maatte antages for en kort Langdysse. Længden fra S.S.O. til NNV antages for at være 36' og Breden anslaaes til 32'. Der synes at være større Steen, formodentlig Opstoppersteen, hist og her i Fylden. Dyssen ligger højt og fra den haves en herlig Udsigt over Land og Hav. Ejeren er ikke at formaa til at undertegne en Deklaration, men han vaager nøje over Mindesmærkets Bevaring. Bevoksning: 1988: Græs
1915
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 19 m lang i NNV-SSØ, 11 m bred, 1,1 m høj. Randsten I N. 1 væltet, i Ø 1 staaende, i V en Inderrække hvor 9 ses, samt 2 paa sekundær Plads, alle væltede. Kammer af 5 store og 1 lille Bæresten, 1 Tærskel og 1 stor Dæksten. Græsgroet. FM 1915 MS 1916
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse orienteret ca. NV/SØ. Der ses ca. 15 randsten, hvoraf adskillige virker udvæltede eller på anden måde omlejrede (dog ikke i nyere tid), således at det hverken er muligt at be- eller afkræfte fredningstekstens mere præcise angivelse af randstenenes antal og placering i "inder-" og "yderrækker". Flere sten end de 15 kan meget vel foreligge men er i så fald overgroede. Omtrent midt på dyssen et polygonalt (omend tilnærmet rektangulært) kammer sat af 5 bæresten og 1 tærskelsten i kammeråbningen i NØ. Mellem tærskelen og den S derfor stående bæresten er indkilet en smal, stående sten. Den store, flade dæksten er af nærmest rhombisk omrids, ca. 3 x 2,3 m., 0,7 m. høj. På den noget forvitrede og lavbegroede overside ses mindst 2 skåltegn. Afstanden mellem randstensrækkerne i NØ og SV er ca. 8 m., ud over hvilken bredde højfylden dog går i SV. Beliggende i udyrket, 30 x 18 m. stort område mellem nålebeplantninger mindst 15-25 år gl. ** Seværdighedsforklaring ** En ganske smuk (og smukt beliggende) megalit med intakt og tilgængeligt kammer. Bevoksning: 1988: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. FM-sten mod nord. Højfoden er meget udflydende og vanskelig at se. Kammer velbevaret med meget stor dæksten. Højen er bevokset med græs og egetræer.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links