højen set fra SV
.
højen set fra NV
.
højen set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35253
Sted- og lokalitetsnummer
040214-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Antagelig forstyrret dysse. Flad høj, 0,5 x 9 m. I højningens sydlige udkant sidder 2 større sten. Lidt inde på højningen ses oversiden af en større sten. Græsgroet i ager.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.10. Tæt øst for foregaaende [sb.5] findes en uregelmæssig Høining,15 Skridt i Tværmaal og 2-3 Fod høi.To Store Sten ligge endnu paa deres Plads, men Mindesmærket, hvis oprindelige Form ikke kan angives, maa betragtes som ødelagt. Bevoksning: 1983: Græs
1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo [sb.5-6] forstyrrede Dysser: Den østre [sb.6] en lav flad Høj 22' vid, c 1 Al.H., en Sten i Midten er mulig Dæksten til et gravkammer.....Paa S.M.Beyers Kort findes omtr. her Mærket her Mærket for "Offersted". Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAntagelig forstyrret Dysse. Flad Høj, 0.5 x 9 m. I Højningens sydlige Udkant sidder 2 større Sten. Lidt inde paa Højningen ses Oversiden af en større Sten. Græsgroet. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest. Beskrevet på afstand, kødkvæg på marken. Der ses 3 større sten mod S, græsklædt - ikke tegn på nedslidning trods kreaturer på højen. Der anes enkelte marksten på højside. Ejer: se 3525-2. Beliggenhed som 3525-2. ** Seværdighedsforklaring ** Som 3525-2. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumEn lille flad høj med en del spredte sten på og i overfladen. Et egetræ vokser på højen.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links