Oversigt set fra V
.
Oversigt set fra NØ
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Morsø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
150416
Sted- og lokalitetsnummer
110512-23
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Skyttegrav, Nyere tid (dateret 1940 e.Kr. - 1945 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, ca. 1,75 x 12-15 m. Noget afgravet i top og sider. Tyske skyttegrave langs foden. Kratbevokset i have.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 2,0 x 15,0 x 13,0 m. Beskadigelser: Toppen afgravet med større, lav sænkning - meget ujævn. N-siden afgravet og alle andre sider meget ujævne og uregelmæssige af stier, rævegrave og huller evt. opstået ved børns leg. Tilføjelser: Rævegrave. Paragraf 53: Luftmeldetårn og vagtskur umiddelbart op af højfoden. Bevoksning: 1980: Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Thy
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Thy

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links