Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332512
Sted- og lokalitetsnummer
030308-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1897, ved gdr. Pedersen, Nysonnerup. Runddysse 1,2 x 9 m. 6-sidet kammer af 5 bæresten og 1 dæk- sten. Enkelte større træer og nogle tjørne.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, omgiven af en rundagtig, 1,20 M høi, 9 M bred, mulig afpløjet Højning, bevoxet med Krat og et enkelt stort Træ. Ingen Randstene ses, enkelte mulig skjulte i Jorden. Kamret langagtig sexsidet, Retning N til V-S til Ø, Indgang mod S. Det er dannet af 5 svagt hældende Bæresten med en Overligger i oprindeligt Leje, Tærskelstenen mangler. Indvendig Længde 1.60 M, Bredde mod N 0.70 M, ved Midten 1.20, ved Indgangen 0.45 M. Kamret skønnes tømt, nogle Sankesten henligger deri. Højde fra fylden i Kamret til Overliggerens Underside 0.80, Bærestenenes Højde over omgivende fyld 0.65. Overliggeren forneden flad, foroven tagformet, 1.90 M lang, 1.10 M bred, 1.40 M tyk. Paa dens Overside findes een skaalformet Fordybning. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1.20 x 9 m, 6sidet Kammer af 5 Bæresten og 1 Dæksten, enkelte større Træer og nogle Tjørne.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Dyssekammer på lidt uregelmæssig rundet høj. Kamret er aflangt 6-kantet med 5 bæresten, 1 stor dæksten, der ragede ca 1,7 m op. Højen måler ca 1,2x9x9 m. Den er ret tæt bevokset med krat i S-siden, ingen synlige randsten. Måske er 2 sten SV for kamret gangsten. Der er 1-2 m' pløjeafstand til højfod. Kamret måler ca 1,5x0,4 m. Dyssen ligger på "næs" ud i Elverdams å, ned ad skråning i ådalen. Mod Ø er en høj ældre jernbanedæmning, der hindrer videre udsyn. Den ligger 0,5 km fra markvej og 1 km fra offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret dysse i ådal. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links