Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
22167
Sted- og lokalitetsnummer
141109-75
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 6 x 24 m, meget medtaget i Ø og S og centrum af kreaturer; har tidligere været pløjet for nær hele vejen rundt, men er nu ved at gro til igen. I syd er afdækket et dyssekammer, af 5 bæresten og 1 tærskelsten, 0,65-1 m br., 1,8 m langt, 1,05 m dybt, aflangt, sekskantet fra N - S med indgang i S (dæk- stenen mangler); i skrænten mod S ses en sten, måske af gangen; mange rand- sten blottede. 1 i S, 13 i V, 5 i N, 3 og flere sprængte i Ø; græsgroet i ager.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPlads for en Høj, Smouen B, Thorsager S, Østerlisbjerg H, Randers A. Denne meget store og anseelige Høj ligger paa en Høj Slette og ganske frit. Dens sydøstlige Deel er bortført næsten lige til Bunden. Fylden er Blandingsjord. a betegner den bortførte Deel, og b betegner nogle store Rævegrave. Ved at see ned i Rævehullerne synes det, som der er et Lag Brosteen 1 a 2' nede under Højens Overflade, men dette spores dog ikke i Brudet fra Sydøst. Mod Øst sees 3 store Steen. De to østlige ligge ned, hvorimod den vestlige staar rejst op. Højen er klædt med Græs og Lyng. Ved x sees en Samling af løsbrudte Koltringer. De enkelte Fodsteen, som sees, ere større Koltringer. Da det er uden Tvivl, at denne store og prægtige Højs Indre er ganske urørt og nu nemt at naa foreslaaes den undersøgt. Bevoksning: 1988: Græs
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 24 m i Diameter, 6 m høj, meget medtaget i Ø, S og Centrum af Kreaturer, har tidligere været pløjet for nær hele Vejen rundt, men er nu ved at gro til igen. I Syd er afdækket et Dyssekammer, af 5 Bæresten og 1 Tærskelsten, 0,65-1,00 m br, 1,80 m langt, 1,05 m dybt, aflangt. 6-kantet fra N til S med Indgang i S (Dækstenen mangler), I Skrænten mod S ses en Sten, maaske af Gangen, mange Randsten blottede: 1 i S, 13 i V, 5 i N, 3 og flere sprængte i Ø, græsgroet i Ager.
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRundhøj, 4,0 x 29,0 x 24,0 m., med spor af gammel afpløjning. 12-13 randsten ses, de fleste næsten helt dækkede, flere findes utvivlsomt. På og foran højfoden spredte, gamle marksten, i SV i form af en lille dynge. Det i fredningsteksten omtalte dyssekammer ses nu ikke længere p.g.a. tilfygning og -groning, en stor hyldebusk vokser oven på det. Ejeren fortalte, at han selv som stor dreng havde frilagt kammeret (hans beskrivelse af det stemte meget godt overens med fredningstekstens), og at det havde stået fremme i 15-20 år. Kun bærestenenes øvreender var dog frilagt, han havde ikke gravet ned i selve kammeret, hvis fyld, han mente, ikke kan have været forstyrret i nyere tid. S for kammerets position ses (som beskrevet) en mulig gangsten i højsiden. I SØ-lige højfod er rørudmundingen af en kunstig rævegrav. Ejeren oplyste, at den var anlagt for ca. 25 år siden for at begrænse de mange naturlige rævegrave i højen, og at der kun var ét rør i 5-6 m.'s længde, liggende langs højfoden. De var ikke stødt på sten ell. lign. Set i relation til den kendsgerning, at højen idag er hullet som en schweizerost af naturlige grævlingegange, og at ejer lovede aldrig at lave flere kunstige dyregange, fandt jeg det ikke rimeligt at kræve, at han skulle tillukke den iøvrigt ubenyttede kunstige gang. Bevoksning: 1988: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Kammer ses ikke i dag, men gangsten er synlige. Bevokset med græs samt løvtræer/buske.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links