Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42282
Sted- og lokalitetsnummer
050503-87
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

På Møn er bevaret et usædvanligt stort antal storstensgrave fra yngre stenalder. Blandt dem ses både de tidligste langdysser og de senere jættestuer. Blandt de mest opsigtsvækkende er langdyssen Grønsalen ved Fanefjord, Sprovedyssen samt jættestuerne, Kong Asgers høj, Sparresminde, Jordehøj og Klekkendehøj. I dag kender vi til 60 stengrave på Vestmøn – her må der i en periode være færdiggjort et gravanlæg om året. Sprovedyssen og Kong Asgers høj ligger kun 150 m fra hinanden tæt på kysten

Original fredningstekst

Højning, 1,50 x 10 m, med runddysse, jættestue med 7 bæresten, 2 dæksten og gang af 3 par store sten, samt 2 dørsten. 35 rand- sten med mindre sten imellem. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVestligst en efter Omstændighederne ret vel bevaret Runddysse 38-40' i Diam. - midt paa hvilken et af 7 Sidestene bygget Kammer 7'6" l. 5'8" br. med en Antydning af Indgang i den s.ø. Ende. - Dækstenene ligge nedfaldne i Kammereret. - Kun Toppen af Dyssens Randstene rager frem i den s.ø. Halvdel af Kredsen, de bevarede Randstene i den anden Del af Kredsen ligge indfaldne paa en noget ejendommelig Maade. (se Grundplan med Profiltegning). Bevoksning: 1981: Græs
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1936: I særdeles god Stand..
1943
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjning, ca. 1 1/2x10 m. med Runddysse, Jættestue med 7 Bæresten, 2 Dæksten. Gang af 3 Par Sten, samt 2 Dørsten. 35 Randsten med mindre Sten imellem. Græsklædt i Ager.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI 1984 og i 1987 blev der foretaget en restaurering af dyssens indgangsparti.
1947
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRund høj med dyssekammer (stordysse) Mål: 1,5 x 14 m. 35 randsten, med mindre sten imellem. Ovalt dyssekammer NV-SØ af 7 bæresten, 2 dæksten. Gang mod SØ af 3 par sten + 1 par karmsten. ** Seværdighedsforklaring ** Stort og velbeliggende kammer. Bevoksning: 1981: Græs
1984
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningDyssens indgangsparti blev restaureret. Randsten og bæresten blev bevaret i deres lejer, der dog var noget ude af den oprindelige placering. Den restaurerede højoverflade blev tilsået med græsfrø. Se beretning.
1987
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDen sydlige sidesten ved indgangen var revnet. Den blev stabiliseret ved at indbore og fastspænde 3 rustfrie stålspindler. Se beretning.
2009
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links