Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
42285
Sted- og lokalitetsnummer
050503-85
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Kultanlæg, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Kultanlæg, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Klekkendehøj er Møns eneste dobbeltjættestue, dvs. en jættestue med to sammenbyggede gravkamre. To lange, parallelle gange fører ind til hver sit kammer. Klekkendehøj blev udgravet allerede i slutningen af 1700-tallet af kammerherre Calmette fra det nærliggende gods Marienborg. Udgravningen foregik ved, at man flyttede et par dæksten og på den måde kom ind i gravkamrene ovenfra. Her fandt man bl.a. to flintdolke og to lerkar fra stenalderen. Disse genstande var nogle af de første oldsager, som det nyoprettede Nationalmuseum modtog til sin samling i 1807. Klekkendehøj blev sat i stand af Nationalmuseet i 1980?erne og omkring år 2000. Arkæologerne har i den forbindelse fået megen ny viden om, hvordan jættestuerne blev bygget for ca. 5000 år siden.

Original fredningstekst

Tingl.: 11/10 1880. P.A. Tutein Afmærkn.: MS. 1910, løjtnant Lassen "Klekkendehøj", 3,50 x 20 m, med dobbelt jættestue. Kamrene henholdsvis 4 og 4,5 m lange med 7,5 m lange gange med ind- gang fra NØ. Bevokset med birkekrat m.m.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Kultanlæg

Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links