Rundhøj, mv., Stenkammeret

Original fredningstekst

Tingl.: 18/6 1888, købt. Høj, 3,5 x 24 m, i toppen et stort hul, hvori ses en jættestues 2 dæksten over kammeret (orienteret N-S) og 1 over gangen (mod Ø). Iflg. gl. beskri- velse skal der være 2 bæresten i gangen og 9 i kammeret, som skal være 4,1 m langt indvendigt; i plantage.

Undersøgelseshistorie

1886: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI en Flyvesandsstrækning og tildeels dækket af Flyvesand findes et 12'9" langt og 7 a 8' bredt Kammer, hvis Længderetning er fra S til N. Kammeret har to vældige Overliggere, hvoraf den imod Nord har mistet store Stykker ved Frasprængning. Her er 8 hele og opretstaaende Bærestene, samt en, der er væltet og sprængt (b [på tegning]). Gangen er dækket med en Overligger og vender imod Øst. Som Tegningen viser, er den videre udad, idet den er 2'9" yderst, men inde mellem Bærestenene er den kun 1'5". Gangen ligger noget skjævt for Kammeret. Hele Kammeret er fyldt med Sand saaledes, at der kun er 2' høj Plads under Overliggeren. Stenen a [på tegning] er et frasprængt Stykke, der er falden ned i Kammeret. Stykket b [på tegning] er efter al Rimelighed et Stk af den Bæresteen, der har lukket det 4' store Hul, hvori den nu ligger. Alle Stenene ere af ualmindelig Størrelse. Det lader til at her har været en rund Krands af store Stene udenom, og at Gangens Bærestenes Yderste har naaet Omkredsen. Toppen af to Krandsstene sees mod Nord. Endskjønt Omgivelserne ere steenfri, seer man dog en Mængde større og mindre Haandstene i Højens Bygning, hvor den da er at see, thi den er for størstedelen dækket med tilfyget Flyvesand, og seer noget medtagen ud. Kun Overliggeren, hvoraf den ene er 10'8" lang og 5' bred og den anden 8' lang og 5' bred samt meget tyk, give Mindesmærket noget Syn. Mindesmærket er fredet. Bevoksning: 1980: Nålekrat/-træer
1888: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet - med hul ved kammer. Ejeren mener at matr.nr. er forkert (mener ikke at han har en matr. med dette nr.). Bevoksning: 1980: Nålekrat/-træer
2007: Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderEn af jættestuekammerets dæksten og nøglestenen blev fjernet. To af kammerets bæresten blev sikret ved montering af rustfri stålspindler. En væltet karmsten blev genrejst og sikret med stålspindler. Yderligere en tilført og en original karmsten blev sikret med stålspindler. Jættestuens gang, hvis yderste fire bærestenspar var fjernet i nyere tid, blev restaureret med fire par tilførte bæresten, sat i stensporene ogsikret med stålspindler, samt tilførte dæksten. Et brudstykke af nøglestenen blev fastgjort med to stålbeslag, hvorefter nøglestenen blev lagt tilbage. Den afløftede dæksten blev ligeledes lagt tilbage. Den midterste dæksten var svækket efter en delvis kløvning og blev sikret med et stålbeslag. En manglende dæksten blev erstattet med en tilført sten. Jættestuen blev pakket med sten og knust flint og dækket med stabilgrus. Over dette blev lagt en bentonitmembran og et lag sand. Øverst blev lagt rullegræs. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld og dækket med et 10 cm tykt lag rent sand. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFM-sten mod nord. Indgang mod SØ. Højen er græsklædt. Beliggende i skovstykke i forbindelse med golfbane.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks