31289 9.10.13 Oversigt
.
Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Egedal Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
31289
Sted- og lokalitetsnummer
020209-12
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Højsagn, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Matr. nr. 17 a, 53 a, 35 b. Ved nævns kendelse afsat 10 m. Afmærkning.: M.P. "Store Stanghøj", 35 x 3 m, hele N-siden udhulet ved gravning fra N. NMI: Efter nævnets kendelse fredet i 10 m's omkreds. 442/54Efter nævn ets kendelse fredet i 10 m's omkreds. 442/54

Undersøgelseshistorie

1860
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGengivelse af højsagn i forbindelse med meddelelsen af udgravningsresultatet: "Der er i ældre Tider seet "Ild op fra Høien" hvorom endnu troende Folk tale, sikkert Tegn paa, at en Skat maa have ligget skjult der, en Mand, der gik og pløiede, saa pludselig Høien besat med ligesom Fingerbøller, han fik nok fat i et Par af dem, men ved Hjemkomsten var det Toskillinger. (-Ja, en endnu [i 1860] levende, herboende Mand, der kom hjem sildig og vilde med sin Søn trække Bæsterne ind i sin Stald, blev opmærksom ved at disse begyndte at steile og fnyste, og saae nu en heel Baas staae i lys Lue, saa de fik travlt med at slippe Kreaturerne løse, - men da forsvandt Ilden. Der blev gravet paa Stedet Dagen efter, men ingen Skat!! - Dette angaaer nu ikke Høien, men blot som Curiositet.)"
1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Store Stanghøj", denne, som har været 14' høj og ca. 80' i Diam., er i den nordre Side aldeles indgravet. I en mandslang Stenkiste, overlagt med flade Dæksten, har man fundet et Bronzesværd og en Bronzekniv. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
1889
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Store Stanghøj" 25 x 3 m, hele Nordsiden udhulet ved Gravning fra Nord. [[Efter nævnets kendelse fredet i 10 m's omkreds. 442/54]].
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt. Højden rimeligt sandsynlig, tværmålet overdimensioneret. Krateret i N-siden går helt til højbunden og til syd for højcentret, så centralpartiet er ødelagt. En rævegrav med mange huller på S.siden, et enkelt rævehul på Ø-siden. Bevokset med 2 store, gamle vildæbler i krateret, hvortil underskov sammesteds af buske, bl.a. hyld. På sydsiden halvt løvkrat, halvt græs. Oppløjede marksten henkastet langs nordrand af krateret i N samt mere koncentreret i markskel ved V-side. Monumentalt beliggende på bakkekam, synlig fra asfaltvej i syd. Burde af hensyn til trafikanterne her saneres for skæmmende buske. Mål: 3,0x30,0x30,0 m. Påtale: Den nordlige dysse, der er relativt stor (2x5 m), ligger faktisk på højen (på højfod). Begge dysser ser ret nye ud, idet der er frisk jord på en del af stenene. ** Seværdighedsforklaring ** ikke synderligt seværdig. Dog monumentalt beliggende og synlig fra offentlig vej i S. Ikke offentligt tilgængelig. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links