Faktaboks
- Kommune
- Thisted Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 150217
- Sted- og lokalitetsnummer
- 110612-17
- Anlæg
- Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Højsagn, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Rundhøj, mv., Stuer Hashyv
Original fredningstekst
Tingl.: 11/8 1898, husmand Lars Jeppesen Diplom Afmærkn.: MS 1909, ved Søegaard. Høj, "Store Hashøj", 5 x 32 m, med 16 m br. topflade, sikkert fra restaurering. Sti opad siden.
Undersøgelseshistorie
- 1876
- Diverse råstofgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1876
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjens V. Side gaaer til V. Skjellet, og dens N. Side er lige for Skjellet mellem Matr. 11 og 12. Marken er dyrket der omkring, og Højen er altsaa i Firkant ved Foden, 40 Skridt i Ø-V. og 34 i N-S. Toppen er tagen bort for omtrent 30 Aar siden, saa den gjør en jevn Flade ovenpaa med 19 Skridt i Diameter fra N-S. og 18 i Ø-V. Ovenpaa staaer en Stage med lidt paabunden Tang, vistnok et Mærke, som Generalstabens Officerer have sat. Hele Egnen har vistnok ikke havt Mage til Høj i en vid Omkreds. Da fandt den endnu levende Møller Schourup af Gaardhus paa, at han kunde bruge Stenene af denne vældige Høj til at sætte Brønd med, og han listede desaarsag Ejeren til at lade den udkaste. Arbejdet var overordentligt, men der fandtes ingen Sten, skjøndt man tilsidst kastede ligesom en Brønd ned i Midten. Et Øjenvidne - da Møllerkarl hos Herr Schourup - fortæller, at han var tilstede en Dag, da en af Arbejderne var helt nede ved Bunden i Højen. Der stod en rædsom Lugt op af Hullet, og da der blev spurgt, hvorledes han kunde aande dernede, svarede han, at det maaske var lettere at nære sig nede end oppe. Den nuværende Ejer skal have fyldt Huller efter: i hvert Tilfælde er der ikke noget nu (Har Bygningen været som Thyras Høj?). Bevoksning: 1980: Græs
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStore Hashøi, 90 Fod i Tværmaal, 15 Fod høi, Hele Toppen er afskaaren, Siderne synes velbevarede. Høien er udgravet fra Toppen af helt ned. Bevoksning: 1980: Græs
- 1916
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStore "Hashøj", 5 x 32 m., med 16 m. br. Topflade, sikkert fra Restaurering (efter N. har der været gravet omtrent til Bund. Sti opad Siden. Mærkesten i S. Side, Fredlyst. Bevoksning: 1980: Græs
- 1943
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Store Hashøj", 5 x 32 m, med 16 m bred Topflade, sikkert fra Restaurering. Sti opad Siden.
- 1943
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj. Som tidligere beskr. Hertil: Let forsænkning i V-side. ** Seværdighedsforklaring ** Stor, markant høj hvorfra der er en fremragende udsigt over Ørum Sø/Krik Vig og Agger Tange. Bevoksning: 1980: Græs
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Stor, græsklædt høj i ager. Træer på højens østside er nyligt fældede.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
