Faktaboks
- Kommune
- Nyborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 38182
- Sted- og lokalitetsnummer
- 090110-14
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Svindinge (#1)
Dyssekammer med tre bæresten og fem bevarede randsten, set fra nord
Original fredningstekst
Tingl.: 26/4 1917 (Jens Villebro) Dyssekammer i vejrabatten. 3 bæresten, afvæltet dæksten; 3 randsten.
Undersøgelseshistorie
- 1916
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1916
- Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1917
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1947
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1985
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer i vejrabat. På Frederiksensvej. Kammer bestående af 3 bæresten og 1 tærskelsten. Orienteret SØ-NV. Ingen dæksten. Måler 1,5x0,7 m., bærestenenes højde ca. 0,9 m. 4 jordfaste opretstående sten se 1,5 m sydøst for tærskelstenen. Dyssen ligger helt tæt op til asfalteret vej. En telefonpæl 4 m SØ for kammeret. ** Seværdighedsforklaring ** Ligger i "ingenmandsland" i vejrabat og kan ses på alle tider af året. Bevoksning: 1985: Græs og Løvkrat
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er et dyssekammer der ligger i den absolutte vejrabat i agerland. Dyssen blev fundet som beskrevet - dog ses nu fem og ikke tre randsten.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
